Servicepartnerskab/partnering

Servicepartnerskab eller partnering dækker over en samarbejdsmodel, hvor den offentlige og den private part indgår et partnerskab.

Når der er tale om offentlig-privat samarbejde om drift- og vedligeholdelsesopgaver benyttes generelt betegnelsen servicepartnerskab. Det tekniske område anvender dog betegnelsen partnering. Partnering bruges desuden i relation til anlægsprojekter.

Ved etablering af et servicepartnerskab eller et partnering indgår den offentlige og den private part et partnerskab. Heri ligger, at samarbejdet ikke bare vedrører løsningen af en opgave, men også en løbende udvikling og effektivisering af opgaveløsningen.

Servicepartnerskab eller partnering indgås på baggrund af åbne kravspecifikationer, dvs. opgavebeskrivelser, hvor kun overordnede krav og resultater indgår. Fokus på tilstande frem for aktiviteter -populært kaldet funktionsudbud -giver rum for, at parterne sammen kan udvikle fælles mål og metoder til at løse den konkrete opgave.

Principper om åben økonomi og en økonomisk incitamentsstruktur er redskaber til at sikre nye innovative resultater og typisk anvendes både samarbejde og udvikling af opgaveløsningen som konkurrenceparametre sammen med pris og kvalitet.

Servicepartnerskaber/partneringaftaler kan med fordel anvendes på opgaver med en vis volumen. Ofte er det en fordel at samle enslydende opgaver eller opgaver, der gensidigt påvirker hinanden i samme partnerskab, fx samtlige drifts- og vedligeholdelsesopgaver på en skole. Det skaber en vis opgavevolumen, der er nødvendig for, at den private part reelt har mulighed for at prioritere, sammentænke og effektivisere opgaveløsningen.

Der kan fremhæves en række principielle fordele og udfordringer ved brug af servicepartnerskab og partnering:

Fordele Udfordringer

Driftsoptimeringer, effektiviseringer, udvikling og innovation kan få en central placering.

Mindre detailstyring af den konkrete opgaveløsning. Leverandørens adfærd skal sikres gennem en økonomisk incitamentsstruktur (betalingsmekanismen) og kvalitetskrav i kontrakten.

Udbudsmaterialet er mindre detaljeret.

Kræver at kravspecifikation kan outputbaseres og er funktionsrettet frem for løsningsrettet.

Større fleksibilitet for leverandøren til at tilrettelægge en effektiv og innovativ organisering og opgaveløsning.

 Kræver større engagement og forberedelse både i udbuddet og undervejs i kontraktperioden.

Samarbejdet mellem kommunen og leverandøren skal skabe en mere gnidningsfri dialog og gensidig forståelse samt gøre det lettere at forebygge og løse konflikter.