Offentlig-privat partnerskab

Et offentlig-privat partnerskab eller et OPP dækker over en samarbejdsmodel, hvor den offentlige og den private part indgår et partnerskabsbaseret samarbejde om alt fra etablering/renovering til drift og vedligeholdelse af et byggeri samt finansiering.

I et offentlig-privat partnerskab integreres finansiering, design og etablering af et anlæg eller en bygning samt fremtidig drift og vedligehold heraf. Det overordnede mål er at opnå bedre totaløkonomi og en mere optimal risikodeling.

OPP-konstruktionen betyder, at kommunen indgår én kontrakt med et OPP-selskab, som er ansvarlig for alle dele af kontrakten. I et OPP står den private part for finansieringen af projektet og er ligeledes ejer af aktivet. Bygningsaktiver overdrages oftest til kommunen efter kontraktens udløb mod en slutbetaling.

Grundet betydelige transaktionsomkostninger er OPP alene velegnet til store projekter. Der er også generelt tale om lange kontrakter, hvor der er løbende genudbud af nogle af facility management opgaverne. Fokus på: Pris, kvalitet, samarbejde og udvikling af opgaveløsningen, totaløkonomi og risikodeling i projektet samt finansiering.

OPP’s helt særlige karakteristika – den private finansiering – er forankret i risikodelingen mellem kommunen og OPP-selskabet. Målet er, at den part der bedst kan forudse og håndtere en given risiko – og dermed levere den til lavest mulige pris – også er ansvarlig for den. Eksempelvis kan man lade kommunen bære risikoen for at anlægsfasen tager længere tid end beregnet, hvis der findes arkæologiske fund. Fordelen ved at lade kommunen bære denne risiko er, at OPP-selskabet ikke kan forudse, hvor lang tid der skal bruges på arkæologiske udgravninger. Skal OPP-selskabet bære denne risiko, bliver selskabet nødt til at pålægge kommunen et vist risikotillæg, og kommunen vil i så fald betale for en risiko, den ikke får særlig stor gevinst af at fralægge sig.

Betalingsstrukturen i et OPP-projekt består som udgangspunkt i en række faste – fx månedlige – betalinger, løbende fra den dag byggeriet står færdig til kontraktens udløb. Ved et traditionelt byggeri betaler kommunen derimod først for bygningen, og er derefter selv ansvarlig for bygningsvedligeholdelse og drift.

Der er en række principielle fordele og udfordringer for kommunerne ved brug af OPP:

Fordele Udfordringer

Bedre totaløkonomi og dermed bedre kvalitet i byggeriet samt billigere og/eller bedre drift og vedligeholdelse i et langsigtet perspektiv.

Bedre risikodeling mellem kommunen og OPP-selskabet.

Sikring af fast vedligeholdelsesniveau så efterslæb undgås.

Privat finansiering og ejerskab.

Kan fremme innovation og nytænkning hos den private leverandør.

Mulighed for at sammentænke kommunale og private opgaver i nye innovative løsninger med fokus på, hvilke faciliteter og forhold der skal være til rådighed i den færdige bygning frem for konkrete løsningskrav.

Lang kontrakt. Binding på et bestemt drifts-, vedligeholdelses- og serviceniveau, der i kontraktperioden derfor ikke er tilgængelig som politisk styringsredskab.

OPP projekter er omfattet af deponeringspligt. En særlig lånepulje kan dog ansøges, og der kan søges om deponeringsfritagelse.

Lav fleksibilitet i forhold til justering af økonomi.

Komplekse kontrakter og høje transaktionsomkostninger.

Svært at udarbejde outputbaserede kravspecifikationer – specielt ved varetagelse af driftsopgaver i et langt sigte.

Sammentænkningen af private og kommunale opgaver komplicerer OPP yderligere.

Der skal gøres opmærksom på, at OPP-projekter er omfattet af de almindelige regler for deponering, jf. lånebekendtgørelsen.

Der har været uklarhed om de kommunale låneregler og bestemmelser om deponering i forbindelse med OPP-projekter. I 2008 blev en arbejdsgruppe nedsat, der bl.a. skulle undersøge problemerne med deponering af moms på lejet byggeri og tidspunktet for deponering. Arbejdsgruppen kom med en række forslag til, hvordan OPP-projekter kan blive fuldt ud ligestillet med almindelige kommunale byggeprojekter i forhold til reglerne om låntagning og deponering.

 Der blev fulgt op på arbejdsgruppens forslag i økonomiaftalen for 2009. Her blev det bestemt, at der i forbindelse med deponeringen skal gives adgang til at opgøre værdien af kontrakten eksklusive moms, hvor det kan dokumenteres, at den ydelse der betales er pålagt moms. Desuden får kommunerne mulighed for at deponere i takt med opførelsen af anlægget i OPP-projektet i stedet for at hele deponeringen skal ske ved kontraktindgåelse. Ændringerne er blevet indført i lånebekendtgørelsen.

OPP-selskabet skal anerkendes som ejer i både skatte- og momsmæssig henseende for at kunne foretage skattemæssige afskrivninger samt afløfte momsen. Alternativt vil OPP-leverandørens skatte- og momsbetalinger fordyre projektet for kommunen.

For at det kan lade sig gøre, skal OPP-selskabet være registreret som ejer i kontraktperioden. Det indebærer normalt, at OPP-selskabet skal bære den risiko, der er forbundet med at eje en bygning, fx skal det have tabsrisiko og gevinstmulighed i forbindelse med både anlæg, drift og overdragelse. Ved OPP-projekter har det navnlig været kontraktens bestemmelser om, at aktivet skal overgå til den offentlige part ved kontraktens ophør til en forudbestemt pris, der har givet anledning til tvivl om, hvem der er den reelle ejer i kontraktperioden.

Kommuner, der ønsker at opføre et byggeri eller anlæg i OPP, kan anmode SKAT om bindende svar på skatte- og momsspørgsmål. Ved anmodning om bindende svar skal alle væsentlige kontraktforhold i OPP-projektet fremlægges. Det forudsætter normalt, at der foreligger et udkast til OPP-kontrakt med konkrete kontraktbetingelser.

Kommunen kan med fordel tidligt i udarbejdelsesfasen tage kontakt til SKAT med henblik på at søge at få fastlagt en proces for behandlingen af skatte- og momsspørgsmål.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har publiceret en standardmodel for OPP med det formål at gøre det lettere, at etablere offentlig-private partnerskaber (OPP). Du kan finde standardmodellen her

Læs om de forskellige modeller:

Offentlig-privat innovation

Klassisk udbud

Servicepartnerskab

Samlet udbud

Offentlig-privat partnerskab

Offentlig-privat selskab