Offentlig-privat aktieselskab

Et offentlig-privat aktieselskab adskiller sig fra de andre samarbejdsmodeller blandt andet fordi såvel etablering som indretning af samarbejdet mellem den offentlige og den private part er reguleret.

Kommunens deltagelse i aktieselskaber reguleres af lov nr. 548 af 8. juni 2006, i daglig tale kaldet lov 548.

Kernen i samarbejdsmodellen er, at en kommune går sammen med en eller flere private virksomheder om at etablere et selskab, der kan markedsgøre og sælge kommunal knowhow – og samtidig få løst en række kommunale serviceopgaver. Der er altså tale om et offentlig-privat samarbejde, der er oprettet med det formål, at sælge produkter eller serviceydelser, der bygger på en viden, oparbejdet i kommunen i forbindelse med løsningen af kommunale opgaver.

Filosofien er, at en kommerciel udnyttelse af de særlige kompetencer og knowhow, som henholdsvis den offentlige og private part har kan skabe synergieffekter og mere effektive løsninger. Dette betyder dels, at der udvikles et marked for opgaven, så den på sigt kan udliciteres fuldt ud, dels at nye markeder  uden for Danmarks grænser åbnes.

De offentlig-private selskaber er typisk attraktive i en politisk ramme. Det skyldes bl.a., at denne model kan opfattes som en bedre garant for at videreføre kommunale værdier end traditionel udlicitering, og kan ses som udtryk for, at kommunen ikke kapper båndene fuldt ud. Kommunen har fx stadig indsigt i opgavens løsning og beslutningskompetence gennem selskabets bestyrelse.

Lov 548 opstiller en række krav til selskaberne. Fx må selskabet ikke løse opgaver, som tidligere har været udbudt og markedsgjort indenfor kommunens grænser. Selskabet må ikke drive anden virksomhed end den, som opgaven angår, og selskabet må tillige over en 3-års periode ikke sælge for mere end 25 pct. til private kunder. Dertil kommer, at de private ejere af selskabet som minimum skal besidde 25 pct. af selskabets kapital og stemmerettigheder.

Flere kommuner har i løbet af de seneste godt 10 år afprøvet denne samarbejdsform på en række forskellige områder. Det gælder opgaver lige fra linnedservice over madproduktion til løn- og pensionsadministration og byomdannelser.

Der kan fremhæves en række fordele og udfordringer ved brug af offentlig-private aktieselskaber:

Fordele Udfordringer

Kommunen kan frit vælge sin private partner (hovedinvestor) ved etablering af aktieselskabet.

Selskabsformen giver mulighed for innovation og udvikling af opgaveløsningen i en optik, der samtidig er politisk og markedsmæssig attraktiv.

Kommunen hæfter ikke for mere, end den har skudt ind i selskabet.

Det kan være mere attraktivt for kommunen at være aktionær i et selskab, der løser en kommunal opgave, end at udlicitere opgaven fuldt ud.

Opleves i et medarbejdersynspunkt som en afbalanceret måde at lave konkurrence-udsætning på.

Der er ikke garanti for at selskabet vinder udbuddet om overførsel af opgaven til selskabet. Det samme gælder ved 2. generationsudbud.

En kommune må ikke opnå bestemmende indflydelse, hvilket betyder at den ikke længere kan styre opgaveløsningen.

Risiko for at kommunen tager politiske hensyn i driften af selskabet. Risiko for underskud.

Selskabet skal primært orientere sig mod det kommunale marked.

Et selskab kan løse opgaver for kommuner, hvis det har vundet et udbud. Det gælder også i forhold til løsning af opgaver for den kommune, der deltager i selskabet. Såfremt en kommune ønsker at deltage i et selskab, med henblik på at få løst nogle opgaver af det pågældende selskab, må den derfor sende opgaven og selskabsdannelsen i udbud sammen.

Konsekvensen af dette er imidlertid, at kommunen ikke selv kan vælge sin samarbejdspartner. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at lade den private virksomheds samarbejdsevner og -erfaringer være et tildelingskriterium, enten i prækvalifikationen eller tildelingen af opgaven.