Udbuds-, entreprise- og forsikringsrettens samspil

04. apr
Molio og JUC

JUC, Vesterbrogade 4A, 1620 København V

Info & tilmelding

Kurset udbydes i samarbejde med JUC.

Mange er specialister i praktisk håndtering af enten udbuds- entreprise- eller forsikringsret. Det er dog de færreste, der mestrer den helt særlige kombination der opstår, hvor udbuds- entreprise- og forsikringsret mødes i praksis. De tre områder modarbejder og saboterer ofte hinanden indbyrdes. Hvis der alene er taget stilling til de udbuds- og entrepriseretlige problemstillinger forud for arbejdets påbegyndelse, kan man senere komme i problemer, i forhold til de forsikringsretlige perspektiver. Det kan betyde, at du kan stå i en situation, hvor det kan være meget vanskeligt at afgøre, hvilke regler der gælder og ikke mindst hvordan du skal agere i praksis eller rådgive sammenhængende på området.

Lovgivning og retspraksis er i konstant udvikling, og det er derfor væsentligt at sikre sig hele tiden at være opdateret, hvis man vil undgå at begå fejl i forbindelse med sit arbejde på området. Du får gennemgået de mest aktuelle problemstillinger, som ofte giver udfordringer i det daglige.

Med dette kursus bliver faldgruberne gjort tydelige, så du ved hvilke områder, der skal være særlig fokus på. Du får indblik i en arbejdsmetode, så du kan navigere sikkert i området og får input til konkrete løsninger.

Hvad lærer jeg? Du lærer at styre udenom de faldgruber, der er forbundet med rådgivning vedrørende både udbuds-, entreprise- og forsikringsret og får et værdifuldt overblik over, hvordan retsreglerne påvirker hinanden indbyrdes.

Indhold – En kort gennemgang af de tre retsdiscipliner, udbuds- entreprise- og forsikringsret – Gennemgang af de områder, hvor retsområderne mødes i praksis – Hvordan påvirker de tre regelsæt hinanden indbyrdes? – Særlig fokus på hvordan retsreglerne saboterer hinanden i praksis – Hvilke konkrete problemstillinger kan der opstå i praksis? – Hvordan styrer jeg som rådgiver udenom de faldgruber, som retsreglerne skaber i samspillet med hinanden? – Hvordan skal jeg forholde mig, hvor det ene retsområde udelukker beskyttelse efter et andet retsområde?

Vores kursister siger “Endelig et kursus, som ser tværgående mellem flere juridiske felter” “En vigtig problemstilling/emne at tage fat i.” “Det var rigtig godt, at der blev fokuseret på sammenspillet mellem regler, der faktisk ikke rigtigt hænger sammen. / / Simon er en dygtig underviser, der virker oprigtig passioneret om sit fag og samtidigt interesseret og engageret i at dele ud af sin viden.”  “Godt tænkt at se på tværs af tre tæt forbundne, men også forskellige fagområder.”

Målgruppe Kurset er særligt målrettet rådgivere, der arbejder med enten udbuds- entreprise- eller forsikringsret i deres daglige virke, og som ønsker at udvide deres rådgivningskompetencer, til også at omfatte de andre retsdiscipliner.

Kurset er også målrettet medarbejdere, der har udbuds- entreprise- og forsikringsret som en del af deres daglige virke, herunder:

– driftsherrer – boligselskaber – større private virksomheder – bygherrer – entreprenører

Underviser  Advokat og partner, Simon Heising, Nexus Advokater

Simon Heising har igennem flere år specialiseret sig i rådgivning om entrepriseret, forsikringsret og fast ejendom, og fører sager herom ved retterne og voldgiftsnævn. Han beskæftiger sig endvidere med generel rådgivning omkring erhvervslivets forhold.

Derudover underviser Simon Heising løbende ved Forsikringsakademiet, JUC og Molio, blandt andet i kurserne ABR 89, AB 92, ABT 93, AB Forbruger, Entrepriseret, Byggeriets kontrakter, køb og salg af fast ejendom, Syn og skøn, Graveskader, Obligatoriske efteruddannelseskurser for beskikkede bygningssagkyndige, Ejerskifteforsikring for specialister.

Baggrund I forbindelse med byggeprojekter, er det som rådgiver, entreprenør, bygherrer eller andet, vigtigt at have kendskab til reglerne i forhold til udbuds- entreprise og forsikringsret.

Endnu vigtigere er det dog, at have kendskab til det helt særlige område der opstår, hvor udbuds- entreprise og forsikringsret mødes i praksis. Dette område er ukendt farvand for mange rådgivere, og endnu vanskeligere er det, at retsdisciplinerne ofte modarbejder og saboterer hinanden indbyrdes. Således kan man risikere at stå i en situation, hvor det er uvist, hvilket retsområde der er gældende, eller hvor man endnu værre troede, at man var beskyttet efter en retsdisciplin, der dog er gjort uvirksom af en anden retsdisciplin.

Efterhånden som det er blevet klart, at specialistviden indenfor et af de tre retsområder ikke er tilstrækkelig til at undgå komplikationer i byggesager, er det blevet klart, at en kombination af kompetencer på alle tre områder er uundværlig, hvis man ønsker at kunne håndtere sager og levere konkret og relevant rådgivning, hvor de 3 områder mixes.

Med dette kursus bliver faldgruberne gjort tydelige, så man som rådgiver ved, hvilke områder man skal have særlig fokus på.

Endvidere giver dette kursus et begrundet indblik i mulige løsninger og giver input til, hvordan man bedst muligt navigerer sig igennem dette specielle område.

Molio og JUC forbeholder sig ret til ændringer.