IKA College – Certificering i offentlig indkøb

27. apr - 15. jun
IKA

Comwell Kellers Park i Børkop

Info & tilmelding

IKA College er en certificeret uddannelse udviklet af erfarne offentlige indkøbschefer. Det er en uddannelse, der klæder dig på til den praktiske udførsel og juridiske håndtering af en udbudsproces.

Du får formålstjenlige, værdifulde og ikke mindst anvendelige faglige værktøjer, som du kan bruge i din hverdag. Derudover kan nævnes, at du har mulighed for at få et netværk af kollegaer, som du kan bruge til sparring i din hverdag som udbudskonsulent.

IKA College er tilrettelagt med henblik på at give overblik over udbudsprocessen og skabe forståelse for hele procesforløbet, som involverer mange forskellige parter både i egen organisation såvel som leverandører.

En af de største forcer ved certificeringen er, at modulerne er udviklet i samarbejde med Partner Søren Hvilsted, Tolstrup & Hvilsted og Partner, Martin Stæhr, Advokatfirmaet Stæhr Schütze Ingemann.

Kombinationen af en tidligere offentlig indkøbschef, nu partner i eget konsulenthus, og en advokat gør, at IKA College er en praktisk og virkelighedsnær uddannelse med certificering.

IKA College er en uddannelse med store fordele for såvel deltagere som arbejdsgivere. Som deltager får du dokumentation for dine faglige kompetencer med et certifikat, og som arbejdsgiver har du med IKA College et parameter for dine medarbejders faglige kompetencer, og dermed sikre et højt fagligt niveau i indkøbsafdelingen.

Afholdes

Forår 2021:

Modul 1: 27-28. april 2021
Modul 2: 17-18. maj 2021
Modul 3: 14-15. juni 2021