Dialogmøde i Aalborg

26. feb
Bedre udbud

Comwell Hvide Hus Aalborg

Info & tilmelding

– om bedre udbud med færre omkostninger

Kan du styre udenom unødvendige omkostninger, når du sender offentlige opgaver i udbud? Og hvordan optimerer din virksomhed tilbud og får værdi ud af tilbudsafgivningen – også selvom I ikke vinder kontrakten? Find ud af det, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen holder dialogmøde den 26. februar 2019 i Aalborg. Hør bl.a. hvordan Hjørring Kommune sikrer effektive udbudsprocesser og hvilke erfaringer IT-virksomheden EG A/S har med at deltage i udbud.

 Bedre udbud med færre omkostninger for alle involverede parter. Det kan være lettere sagt end gjort. Nu inviterer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til dialogmøde i Aalborg, hvor du kan få indblik i den seneste forskning om transaktionsomkostninger ved offentlige udbud. Du får også en gennemgang af, hvilke muligheder udbudsloven giver, når det gælder dialog før, under og efter udbuddet.

Ann Skougaard Dyhr, afdelingsleder, Indkøb & Udbud i Hjørring Kommune kommer og fortæller om, hvordan de sikrer effektive udbudsprocesser i Hjørring.

Johnny Iversen, EVP/Divisionsdirektør i EG A/S vil give et indblik i, hvad ordregivere og virksomheder sammen kan gøre for at optimere tilbudsafgivningen ved offentlige udbud.

Målgrupper
Offentlige ordregivere, virksomheder og rådgivere.

Program

  • Velkommen
  • Hvad driver transaktionsomkostningerne i vejret, og hvor findes potentialerne for at få dem ned?
    /Ved fuldmægtig Patricia Thor Dahl, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Sådan sikrer Hjørring Kommune effektive udbud
    /Ved Ann Skougaard Dyhr, afdelingsleder, Indkøb & Udbud i Hjørring Kommune
  • Effektive udbudsprocesser giver skarpe tilbud
    ​/Ved Johnny Iversen, EVP/Divisionsdirektør EG A/S.
  • Pause med sandwich
  • Hvordan bruger du mulighederne i udbudsloven?
    /Ved chefkonsulent Britt Brock Grønne, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
  • Diskussion og tak for i dag

Tilmelding
Deltagelse er gratis men tilmelding nødvendig på bedreudbud.dk

Tilmeld dig dialogmødet her

Tilmeldingsfrist 20. februar 2019.