2-dages kursus i innovative indkøb, Køge

26. aug - 27. aug
INNOBA, KL, COI

Comwell Køge

Info & tilmelding

Hvorfor et kursus i innovative indkøb?

Velfærdssamfundet står overfor massive udfordringer som følge af den demografiske udvikling og målene for grøn omstilling. Det kræver nytænkning og innovation ift. kernevelfærd og klimamål, og at det offentlige og private sammen mobiliserer kræfterne. Kommunale udbud og indkøb spiller en væsentlig rolle som motor for at finde nye løsninger og veje til værdiskabelse. Det er ambitionen med kurset at bidrage hertil.

Derfor: Arbejder du med indkøb og udbud i din kommune? Og savner du inspiration, viden og redskaber til at gå mere strategisk til værks med indkøb som en løftestang for nye løsninger og kommunens forretningsudvikling? Så er kurset i innovative indkøb noget for dig.

Kurset vil give dig perspektiv på indkøbsfunktionens rolle og ruste dig til at arbejde mere strategisk med innovation i forbindelse med indkøb og udbud. Gennem kurset får du:

  • Viden om offentlig innovation, OPI og innovativt indkøb
  • Overblik over ’hvad kan man’ og ’hvad må man’ inden for innovation og indkøb
  • Inspiration fra ind- og udland til hvordan innovative indkøb kan se ud.
  • Redskaber og værktøjer til at understøtte en proces for innovation i forbindelse med indkøb.
  • Netværk, videndeling og kontakter til andre, der interesserer sig for at styrke udviklingsperspektivet i indkøbsfaget.

Kursets form

Formen vil være en kombination af ekspert- og caseoplæg, grundig introduktion til feltet og konkrete værktøjer samt work-shop arbejde med egne idéer og problemstillinger i dialog med de andre deltagere. Kurset står på skuldrene af KL’s nyligt afsluttede samarbejdsforum for innovation i indkøb og vil rumme både nyeste viden og masser af gode, konkrete eksempler. Kurset er 2-dages med overnatning og fælles middag.

Underviser og oplægsholdere

Rikke Bastholm, direktør og indehaver INNOBA. Rikke er en erfaren underviser og vil være gennemgående på begge kursusdage.

INNOBA er en innovationsvirksomhed med speciale i offentlig-private innovationsprocesser. Virksomheden har 20 års erfaring med offentlige-privat innovation, herunder nytænkning af indkøbsfunktionen og innovativt indkøb. INNOBA arbejder hands-on med emnet og har rådgivet og løst projekter for offentlige og private aktører på alle niveauer. INNOBA gennemfører jævnligt kurser og master clases i OPI og innovativt indkøb. INNOBA rådgiver i både ind- og udland om nye innovationsfremmende indkøbsformer og har bl.a. udarbejdet statens procesanbefalinger for innovationspartnerskaber efter den nye udbudslov.

Trine Kronbøl, leder af Udbudsportalen. Trine har beskæftiget sig med udbud i ca. 15 år. Fra start som tovholder på opbygningen og driften af en kommunal indkøbsfunktion og siden 2016 som ansvarlig for Udbudsportalen. Udbudsportalen samler og deler viden og erfaringer til inspiration for alle deltagere i processen.

Repræsentant(er) fra Center for Offentlig Innovation (COI).
COI er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovationsaktive medarbejdere, ledere og beslutningstagere i stat, regioner og kommuner i hele landet.

Hvor og hvornår

Kurset strækker sig over 2 sammenhængende dage, fra kl. 9.30 dag 1 til kl. 15 dag 2, i august:

Køge: d. 26. august og 27. august 2020. Kurset finder sted på Comwell Køge Strand: Strandvejen 111, 4600 Køge. 

Middelfart: d. 31. august og 1. september 2020. Kurset finder sted på Comwell Middelfart: Karensmindevej 3, 5500 Middelfart. 

Frist for tilmelding

Tilmelding skal ske senest tirsdag d. 2. juni 2020.

Tilmelding er bindende. En faktura vil blive fremsendt til jeres EAN efter tilmeldingsfristen. 

Pris

DKK 6095,- (ekskl. moms) Prisen inkluderer kursusmaterialer, forplejning (ekskl. drikkevarer aften) og overnatning i eget værelse.


Kontakt Comwell 

Middelfart: 63 41 81 00

Køge Strand: 56 65 36 90

www.comwell.com