Indkøb af håndværkerydelser

Håndværkerydelser udgør den største udgiftspost, når man ser på tværs af de forskellige typer af tjenesteydelser, kommunerne køber ind. Håndværkerydelser købes ind på tværs af hele den kommunale organisation. Det gælder således både, når der skal foretages malerarbejde på rådhuset, og hvis et vandrør er sprunget i en børnehave.

Håndværkerydelser dækker over en lang liste af forskellige typer arbejder så som:

  • Elektrikerarbejde
  • Malerarbejde
  • Tømrer- og snedkerarbejde
  • VVS-arbejde
  • Murer- og stålarbejde
  • Tagarbejde
  • Gulvbelægningsarbejde
  • Blikkenslagerarbejder
  • Glarmesterarbejde
  • Jord- og betonarbejde, kloakarbejde
  • Isoleringsarbejde
  • Gas- og ventilationsarbejde

Udbud og efterfølgende indgåelse af kontrakt om levering af håndværkerydelser kan overordnet set tilrettelægges på to måder. Enten ved at der fra centralt hold indgås rammeaftaler eller fastlægges rammer for tilbudsindhentning fra håndværkervirksomheder, eller ved at det er overladt til de decentrale enheder at udbyde og indgå aftaler efter behov. Centrale aftaler/rammer kan indgås/fastlægges af en kommunal ejendomsfunktion eller af udbuds- og indkøbsafdelingen eller i et samarbejde mellem dem.

På samme måde kan det konkrete køb af en afgrænset håndværkerydelse overordnet set tilrettelægges på to måder. I nogle kommuner vil indkøbskompetencen i forhold til konkrete køb af håndværkerydelser være forankret centralt, fx i en kommunal ejendomsfunktion eller lignende, mens indkøbskompetencen i andre kommuner vil følge budgetansvaret, således at det er de decentrale enheder, der har indkøbskompetencen, når der opstå et konkret købsbehov. Eksisterer der en centralt indgået rammeaftale vil de decentrale enheder typisk kunne trække på denne i kontraktperioden.

Hvornår er håndværkerydelser tjenesteydelser?
Støtter man sig til det fælleseuropæiske referencesystem – CPV – kunne man foranlediges til at tro, at håndværkerydelser altid er at forstå som bygge- og anlægsarbejder. Det er alene under kategorien “Bygge- og anlægsopgaver”, at man kan finde eksempelvis maler- og glarmesterarbejde. Sådan er det naturligvis ikke.

Håndværkerydelser kan både være bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Det der afgør, hvilket regelsæt, der skal følges ved udbud, er formålet med det arbejde, der skal udføres.

Udbudslovens § 24, nr. 23 og nr. 5. definerer bygge- og anlægskontrakter, som arbejder, der vedrører:

  • a) udførelse af eller projektering og udførelse af aktiviteter nævnt i bilag II i direktivet
  • b) udførelse af eller projektering og udførelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. nr. 5 eller
  • c) udførelse af et bygge- og anlægsarbejde, jf. nr. 5, der opfylder krav, som er specificeret af ordregiveren og har afgørende indflydelse på arbejdets art eller projektering.

Det fremgår videre af nr. 5), at bygge- og anlægsarbejder er defineret som resultatet af et sæt af bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion.

Bygge- og anlægsarbejder defineres således ikke på grundlag af den ydelse, som arbejdet angår, men på grundlag af det formål, der ønskes realiseret med det pågældende arbejde. Et bygge- og anlægsarbejde omfatter således varelevering og levering af tjenesteydelser, men er kun et bygge- og anlægsarbejde i udbudslovens forstand, når disse indgår i en bestemt sammenhæng.

Modsætningsvist kan man slutte, at når en håndværksydelse ikke er omfattet af en af ovenstående definitioner af bygge- og anlæg, så kan den betegnes som en tjenesteydelse.

Markedet for håndværkerydelser
Der eksisterer et modent marked for håndværkerydelser bestående af både enkeltmandsfirmaer, mellemstore virksomheder og store entreprenørvirksomheder. Ca. halvdelen af de virksomheder, som kommunerne køber håndværkerydelser af, har mellem 0-49 ansatte. Virksomhedernes kompetencer i forhold til at byde på kommunale opgaver vil dog formentlig variere, idet der findes mange små håndværksvirksomheder, der ikke nødvendigvis har lang erfaring med at indgå kontrakter med offentlige myndigheder.

Særlige opmærksomhedspunkter

  • Udbud af håndværkerydelser vil typisk have stor lokalpolitisk bevågenhed
  • Der vil typisk være et lokalt marked for håndværkerydelser
  • Mange brugere vil blive påvirket af et udbud af håndværkerydelser, herunder internt personale der løfter en række mindre håndværksopgaver og personale der får brug for at trække på en aftale

Miniguide
Nedenfor finder ud en miniguide i udbud af håndværkerydelser. Miniguiden er udarbejdet af Frederiksberg og Aarhus Kommuner med udgangspunkt i egne udbudserfaringer.

Miniguide til udbud af håndværkerydelser