Ansvarlig skat

Om 10 måneder forventer vælgerne, at der er styr på det!

Af Senior Advisor, Ole Bendixen, BENDIXEN Tax Governance, samt partner og advokat Anja Piening, Nørgaard Piening Advokater, januar 2021

Lige nu synes der måske stadig lang tid til næste kommunalvalg, men inden vi får set os om, hænger valgplakaterne nok engang i lygtepælene, og partipamfletterne bliver igen ivrigt delt ud i gågaderne. Ved forrige valg i 2017 blev kommunernes skatteansvarlige indkøb et tema, og flere steder i landet – blandt andet i Aarhus – blev der stillet skarpt på skattely og koblingen til det kommunale Danmark.

Flere kommuner – og nu også Region Hovedstaden – har udnævnt sig selv til ”skattelyfri kommune/region”. Men hvad indebærer det, og hvorledes kan kommunerne med troværdigheden intakt sige, at de rent faktisk kun handler med leverandører, der ikke har aktivitet i skattely?

Begrebet ”skattelyfri kommune” lyder besnærende, men løser det den praktiske udmøntning af opgaven efter hensigten? Den omtalte tilgang kan i hvert fald umiddelbart virke ukonkret i forhold til en effektiv og operationel håndtering af udfordringen for kommunerne og politikerne.

Men lad os først lige træde et skridt tilbage, inden løsningsforslag bringes på banen.

I løbet af 2020 blev debatten om ansvarlig skat markant intensiveret. Både nationalt og internationalt blev der taget initiativer til styrkelse af kontrolmiljø og internationalt samarbejde på skatteområdet.

Internationale rapporteringsstandarder inkluderer i større og større udstrækning nu også skat, som man blandt andet har set det i Global Reporting Standard´s (GRI) skatterapporteringsmodel fra 2019. Også herhjemme har Komitéen for god Selskabsledelse i december 2020 offentliggjort opdaterede anbefalinger for børsnoterede selskabers såkaldte ”Corporate Governance”. En ny anbefaling har gjort det obligatorisk for selskaber at offentliggøre en skattepolitik på selskabets hjemmeside, og seneste har en række pensionskasser besluttet sig for at stille forslag på kommende generalforsamlinger i børsnoterede danske virksomheder om, at virksomhederne skal overveje, hvorledes land-for-land skatterapportering kan gennemføres og offentliggøres.

Disse initiativer er en oplagt anledning for danske kommuner og regioner til at bringe sig selv på banen i forhold til at stille krav og forventninger om ansvarlig skat i forbindelse med udbud og samhandelsrelationer. Der kommer sandsynligvis ikke noget bedre tidspunkt for et sådant initiativ, og forhåbentlig vil man samtidig formå at adressere politikernes og borgernes forventninger om, at kommuner i 2021 har en kvalificeret skattedialog med deres leverandører, og at leverandører behandles ens og fair, når kommunerne evaluerer deres ansvarlige skatteageren.

Udbudsloven sætter selvsagt rammerne – eller begrænsningerne om man vil – men i det omfang det er juridisk og praktisk muligt, vil det give rigtig god mening at gå i dialog med leverandørerne og afstemme forventninger til samarbejdet omkring skatteansvarlighed. Hvis der opstilles meningsfyldte retningslinjer, som let kan imødekommes, vil de fleste virksomheder tage imod tiltaget med kyshånd. Desværre opstiller EU’s udbudsdirektiver og den deraf implementerede udbudslov deciderede blokader mod den slags gode initiativer. I udbudsdirektivet og dermed også i den danske udbudslov er der nemlig indført en liste over de forhold, der må inddrages, når virksomheders egnethed i forbindelse med en konkret opgave skal vurderes. Og i den forbindelse er det desværre som udgangspunkt ikke muligt at inddrage virksomhedernes skatteforhold.

Når det er sagt, kan der da stadig peges på nogle forslag til, hvordan kommunerne helt operationelt kan gå til opgaven. Der bør i sagens natur være en forudgående dialog mellem kommunerne, interesseorganisationer m.v., inden retningslinjer vedtages, men en løsningsmodel kunne eksempelvis inkludere følgende sigtelinjer:

  • Generelle kriterier – Hvad, hvorfor, hvorledes
  • Objektive kriterier – eksempelvis
    • Skattepolitik skal udarbejdes med angivelse af visse faste elementer
    • Virksomhed skal dokumentere/indvillige i efterprøvelse af, at skattepolitik efterleves/opdateres
    • Entydig accept fra leverandørens side af konsekvenser ved manglende efterlevelse
  • Klare konsekvenser af manglende compliance – eksempelvis
    • I compliance – ”Grønt kort” – med ret for leverandør til at bruge dette på egen hjemmeside, i markedsføring m.v.
    • Ikke signifikant non-compliance – ”Gult kort” – frist til at korrigere
    • Signifikant non-compliance – ”Rødt kort” – misligholdelse af aftale

Løsningsmodellen skal naturligvis detailudformes og det skal sikres at de ganske kontraproduktive udbudsregler overholdes. Men løsningsmodellen kan efter vores vurdering bidrage til at sikre at ansvarlig skat og koblingen til det kommunale Danmark ikke også bliver et negativt tema i den kommende valgkamp.