Når bæredygtige valg skaber råderum

Med en samlet indkøbsvolumen på op imod 100 mia. kr. om året er kommunernes indkøb et oplagt sted at starte, hvis man vil realisere bæredygtige ambitioner og grøn omstilling i den kommunale sektor. Læs tre eksempler på, hvordan kommuner er lykkedes med at omlægge til en mere bæredygtig indkøbspraksis og samtidig høste økonomiske gevinster.

Bæredygtige indkøb med økonomiske gevinster

Kommunerne har i årevis haft fokus på, hvordan indkøb kan bruges til at sikre bæredygtige løsninger, og der er flere konkrete eksempler på, at de bæredygtige valg samtidig har skabt råderum.

Dette ændrer dog ikke ved, at en barriere for at bruge indkøb som løftestang for at understøtte den bæredygtige dagsorden kan være bekymringen for, at bæredygtige løsninger er lig med dyrere løsninger. Og det vil også i nogle tilfælde koste ekstra at prioritere et bæredygtigt produkt eller ydelse.

Men bæredygtighed og effektiviseringer er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger – de to hensyn kan sagtens gå hånd i hånd.

Når fx en børnehave samler sine indkøb og får leveret varer én gang om ugen, betyder det færre afbrydelser og sparet tid for medarbejderne, men samtidig også færre kørte kilometer i forbindelse med levering af varerne, hvilket mindsker bl.a. CO2-udslippet. På samme måde kan det skabe direkte økonomiske gevinster at have fokus på omkostningerne i hele et produkts levetid og ikke blot anskaffelsesprisen.

Kommunale cases viser, at bæredygtighed og råderum kan gå hånd i hånd

Som nævnt, er bæredygtigt indkøb ikke et nyt fænomen i kommunerne. I de følgende afsnit kan du læse mere om tre eksempler på, hvordan kommuner er lykkedes med at kombinere bæredygtighed med økonomiske gevinster på bundlinjen.

Sønderborgs computere kommer tilbage i cirklen

Kommunerne betaler hvert år mange penge for at komme af med udtjent IT-udstyr, og det er langt fra altid, at IT-udstyret systematisk genanvendes. For at afhjælpe denne problematik har Sønderborg Kommune indgået en aftale med IT-virksomheden Refurb, om at overtage udtjent IT-udstyr, herunder korrekt sletning af data.

Refurb har aftaget mere end 2.500 af kommunens brugte computere, når de skulle udskiftes. Sønderborg Kommune har derved både opnået en økonomisk gevinst på 1,5 mio. kr. samt sparet klimaet for mere end 600 tons CO2.

Svanemærket børnehus i Gladsaxe Kommune

I Gladsaxe Kommune er det politisk besluttet at afprøve svanemærket byggeri af nyopførte børnehuse. Baggrunden for beslutningen var et ønske om at skabe gevinster på den tredobbelte bundlinje – dvs. økonomi, miljø og arbejdsmiljø.

Kommunen har bl.a. opnået følgende resultater ved det nyopførte børnehus Elverdam:

  • Reduktion i energiforbrug (opvarmning og el) på 75 pct. ved standardnybyggeri (iht. BR18) sammenlignet med et gennemsnitligt dagtilbud i Gladsaxe Kommune
  • Driftsbesparelse på ca. 90.000 kr. årligt i forhold til et gennemsnitligt dagtilbud.
  • Yderligere reduktion i energiforbrug på 10 pct. ved at vælge Svanemærket byggeri og ikke blot standardnybyggeri (iht. BR18)
  • Færre forventede vedligeholdelsesudgifter – hvilket følges løbende.

Bæredygtig arbejdsbeklædning i Odense Kommune

I Odense Kommune har man i forbindelse med udbud af arbejdsbeklædning til kommunens godt 2200 sundhedsfaglige personale vægtet bæredygtighed i både produktion og bortskaffelse af beklædningen. Ud fra disse kriterier, har Odense Kommune indgået en aftale med De Forenede Dampvaskerier, som står for afhentning, vask, tørring, pakning og tilbagelevering. Som led i aftalen, er varesortimentet blevet indsnævret, og der fokuseres på et mindre antal varer af høj kvalitet.

Alle tekstiler er samtidig certificeret økologiske og fair trade. Når arbejdstøjet er udtjent, vil det blive genanvendt til at producere nye tekstilvarer, bl.a. kommunens eget indkøbsnet. Odense Kommune har samlet opnået en besparelse på 27 pct. af deres årlige budget på 6 mio. kr. som følge af udbuddet.

I fællesskab kan vi understøtte bæredygtige løsninger til gode priser

De gode eksempler er der, men det er også en realitet, at bæredygtige valg i nogle tilfælde vil koste ekstra. Derfor kan kommunerne med fordel være fælles om at stille krav til bæredygtige løsninger for på den måde at møde markedet i fællesskab og præge udviklingen i en bestemt retning.

Det gør kommunerne bl.a. ved at købe ind gennem de fælleskommunale indkøbsaftaler hos SKI, i de tilfælde hvor der er stillet krav til bæredygtighed på aftalerne. Samtidig vil en fælles efterspørgsel også kunne mindske eventuelle udgifter forbundet med omstillingen til mere bæredygtige løsninger. Eksempelvis viser SKI’s opgørelser, at det er blevet billigere for kommunerne at købe økologiske varer. I forbindelse med det seneste udbud af den kommunalt forpligtende aftale på fødevarer er der nemlig opnået et besparelsespotentiale svarende til 7 pct. på det økologiske sortiment.

Kommunerne arbejder i dag på forskellige måder og niveauer med at sikre, at deres indkøb er bæredygtige. Der findes ikke én rigtig måde at være bæredygtig på og fokus og indsatser vil bl.a. afhænge af politiske prioriteringer.

I den fælleskommunale indkøbsstrategi er bæredygtighed lig med et øget hensyn til miljøansvar, at påtage sig et socialt og etisk ansvar eller at arbejde ud fra en totaløkonomisk tankegang. Implementeringen af den fælleskommunale indkøbsstrategi skal understøtte kommunernes arbejde med, at komme i gang med eller videreudvikle deres bæredygtige indsatser, der hvor det giver mening lokalt.

Handleplan skal sikre, at målsætninger i indkøbsstrategien opnås

De initiativer, der skal understøtte implementeringen af den fælleskommunale indkøbsstrategi, vil blive beskre­vet i en handleplan, som udgives i maj 2020. Handleplanen er relevant for ledere og medarbejdere i hele den kommunale organisation, da indkøbsstrategien er en strategi, der adresserer indkøb og indkøbsadfærd i hele kommunen.

Læs mere om strategien, find cases og relevante links her.

Gode råd til at fremme bæredygtige indkøb i jeres kommune

  1. Skab et overblik over, hvad I gør i dag ift. at understøtte bæredygtige indkøb
  2. Hav dialog med jeres leverandører om, hvilke muligheder der er for at sikre bæredygtige løsninger, og hvor I kan sætte ind med færrest omkostninger
  3. Prioritér hvilke indkøbsområder, hvor det vil have den største effekt at tænke i bæredygtige løsninger
  4. Sæt mål for jeres bæredygtige indsatser på indkøbsområdet og kommuniker dem bredt i organisationen
  5. Læg en plan for konkrete handlinger, der skal sikre, at I når målene
  6. Følg op på, hvorvidt målene nås via indkøbsdata samt dialog med relevante kollegaer og leverandører.