Præjudiciel afgørelse

– Når danske sager behandles af EU-domstolen

af Janne Kristine Laursen, Advokat, Codex advokater

Inden for udbudsretten, sker det en sjælden gang, at Klagenævnet for Udbud eller en almindelig domstol spørger EU-domstolen til råds vedrørende fortolkning af udbudsreglerne.

Sådanne sager har typisk stor bevågenhed, da der er tale om principielle problemstillinger, af stor betydning for en lang række ordregivere og tilbudsgivere. I denne artikel, vil vi dels forklare hvad disse præjudicielle afgørelser er, samt beskrive hvad den nyeste danske forelæggelse for EU-domstolen omhandler.

Hvad er præjudicielle afgørelser?
Når man som domstol i et EU-medlemsland skal træffe afgørelse i en sag, hvis afgørelse beror på en EU-retsakt, og der er tvivl om fortolkningen denne, har man mulighed for at forelægge problemstillingen for Den Europæiske Unions Domstol. Dette følger af TEUF art. 267, som hjemler adgang til at forelægge spørgsmål med henblik på en præjudiciel afgørelse. Spørgsmålet kan enten angå fortolkningen af en traktat eller gyldigheden og fortolkningen af øvrige EU-retsakter, herunder naturligvis udbudsdirektiverne og dermed den danske udbudslov.

EU-Domstolen tager ikke stilling til den nationale sag, men tager udelukkende stilling til det forelagte fortolkningsspørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet, den præjudicielle afgørelse, er herefter bindende for de nationale domstolene og bliver gældende EU-ret for alle EU-medlemslande.

Det er udelukkende nationale retter der kan anmode EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse, og anmodningen skal indgives med det samme den nationale ret konstaterer, at det er nødvendigt. Det er i sagen C-275/98, Unitron, fastslået af EU-Domstolen, at Klagenævnet for Udbud betragtes som en ret, hvorfor klagenævnet er berettiget til at anmode om præjudicielle afgørelser.

Anmodningen skal være kort og præcis, og skal blandt andet indeholde en fremstilling af tvistens genstand, de relevante omstændigheder og grundene til, at den nationale ret finder, at der er tvivl om fortolkningen eller gyldigheden af visse EU-retlige bestemmelser. Slutteligt sendes anmodningen til EU-Domstolens Justitskontor i Luxembourg. Indtil EU-Domstolen har taget stilling til tvivlsspørgsmålet udsættes den nationale retssag eller klagesag.

Den nyeste danske sag
Behovet for en præjudiciel afgørelse er netop opstået i en sag angående Region Nordjyllands udbud af en fireårig rammeaftale om køb af sonderemedier til hjemmepatienter og institutioner. Region Syddanmark deltog på option i udbuddet.

I denne sag angav udbudsbekendtgørelsen ikke oplysninger om hverken rammeaftalens anslåede eller maksimale værdi eller mængde, hvilket en af tilbudsgiverne efterfølgende har klaget over.

Klagenævnet for Udbud har på baggrund heraf den 16. januar 2020, besluttet at forelægge flere tvivlsspørgsmål for EU-Domstolen angående denne rammeaftale:

  • Skal udbudsbekendtgørelsen indeholde oplysning om den anslåede mængde og/eller den anslåede værdi af de varer, der skal leveres i henhold til den udbudte rammeaftale?
  • Skal der enten i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne fastsættes en maksimal mængde og/eller en maksimal værdi af de varer, der skal leveres i henhold til den udbudte rammeaftale, således at den pågældende rammeaftale vil have udtømt sine virkninger, når denne grænse er nået?
  • Hvis de to ovenstående spørgsmål bekræftes, vil en udbudspligtig kontrakt dermed være uden virkning, hvis udbudsbekendtgørelse eller udbudsmateriale ikke har indeholdt de ovenstående oplysninger?

Et svar fra EU-Domstolen på de ovenstående spørgsmål vil have stor praktisk betydning for de der arbejder med udbud. Det er f.eks. af meget stor praktisk betydning om en rammeaftale er ”udtømt” og dermed skal genudbydes hvis estimatet i udbudsbekendtgørelsen nås, og det kan have næsten uoverskuelige konsekvenser hvis kontrakter anses som værende uden virkning hvis der har været fejl eller mangler i det oprindelige estimat i udbudsbekendtgørelsen.

Hvad har tidligere været forelagt?
Manova sagen fra 2013, er et godt eksempel på hvilken betydning præjudicielle afgørelser har for danske udbudspraktikkere. Afgørelsen udvidede ordregivers adgang til, at indhente supplerende oplysninger fra en tilbudsgiver uden af den grund at komme i konflikt med reglerne om ligebehandling og gennemsigtighed.

Afgørelsen afhjalp således en i praksis ofte set problemstilling hvor en tilbudsgiver f.eks. havde glemt at vedhæfte et regnskab eller anden dokumentation til sit tilbud, og af den grund blev udelukket fra konkurrencen. Afgørelsen var derfor særdeles afgørende, og gav en ganske anden retsstilling i Danmark end der tidligere havde været.