OPI i kommunerne har aldrig været vigtigere

Af Malene Roose Bagh, Advokat og Annemette Thorgaard, Advokat,  Kammeradvokaten

Det har længe været kendt, at der er behov for nye innovative løsninger på de samfundsmæssige udfordringer, som også Danmark står overfor i de kommende år, og der er mange gode initiativer i gang inden for bl.a. ældrepleje og håndtering af klimaændringer. Alligevel synes mange offentlige myndigheder – og herunder bl.a. kommuner – at tøve med at udnytte de muligheder, som det giver at gennemføre offentlig-private innovationssamarbejder (også kaldet OPI). Der er ellers flere gevinster at hente, og også derfor har regeringen fokus på, at de offentlige og private parter kan idéudvikle i samarbejde for at opnå synergieffekter.

Albertslund, Esbjerg og Frederikssund Kommune har indgået et samarbejde med Markedsmodningsfonden om at gennemføre Europas første innovationspartnerskab efter de særlige regler herom i den nye udbudslov. Parterne er i fuld gang med – sammen med de to konsortier, der vandt udbuddet – at udvikle nye innovative løsninger, der kan forebygge og reducere antallet af indlæggelser af ældre pga. dehydrering. Frederiksberg Kommune har fulgt op med udbud af et innovationspartnerskab om nye løsninger om håndtering af regnvand

Men der er mange forskellige måder at gennemføre et innovationssamarbejde på alt efter parternes formål med og scope for samarbejdet.

Træf de rigtige valg fra starten
Allerede inden kommunen igangsætter et innovationssamarbejde er det vigtigt, at det er gennemtænkt, hvad man ønsker at opnå med samarbejdet. Det grundlæggende valg er navnlig, om kommunen alene ønsker at opnå ny viden gennem sin deltagelse i projektet, eller om kommunen tillige vil have ret til at købe og anvende de nye produkter/den nye løsning, der eventuelt udvikles under samarbejdet. Hvis samarbejdet ikke er tilrettelagt korrekt fra starten, risikerer kommunen, at udbudsregler eller statsstøtteregler spænder ben for projektet.

Udvikling for at opnå ny viden
Hvis formålet alene er at opnå ny viden om f.eks. effekten af at anvende en ny metode eller et produkt, kan det være i kommunens interesse at indgå i et innovationssamarbejde, der alene dækker en testfase, og hvor udbyttet er en afrapportering, der redegør for resultatet af de gennemførte forsøg. Kommunen kan her efterfølgende offentliggøre testresultaterne og derved være med til at drive virksomhedernes innovation i den retning, der bedst passer til kommunernes behov.

Et sådant innovationssamarbejde, der skal tilvejebringe ny viden, kunne f.eks. angå effekten af nye luftrensere på sygefraværet i børnehaver eller effekten af nye toiletløsninger på skolebørns toiletvaner og hygiejne. Der findes i dag en række modelaftaler, der kan danne grundlaget for disse innovationssamarbejder (benævnt OPI-aftaler), og indgåelsen af aftalerne kan efter omstændighederne være undtaget fra udbudspligt. Disse modelaftaler er offentligt tilgængelige, men det er vigtigt at have for øje, at modelaftalerne skal tilpasses det konkrete projekt. Det har i praksis vist sig, at særligt bestemmelserne om rettigheder med fordel kan justeres for i højere grad at tilgodese den offentlige parts behov og for at sikre, at der ikke sker overtrædelse af statsstøttereglerne.

Selvom sådanne innovationssamarbejder kan være undtaget fra udbudspligt, skal kommunen dog stadig være opmærksom på at iagttage reglerne om økonomisk saglig forvaltning, ligesom særlige proceduremæssige regler skal følges, hvis der er tale om en aftale med såkaldt ”klar grænseoverskridende interesse”, dvs. at der på baggrund af sagens konkrete omstændigheder er formodning for, at virksomheder udenfor Danmark vil kunne have interesse i samarbejdet.

Udvikling med køb for øje
Hvis innovationssamarbejdet har til formål at udvikle nye produkter/løsninger, og kommunen på forhånd har gjort sig klart, at kommunen ikke kun er interesseret i ny viden men også gerne vil kunne købe og anvende de konkrete løsninger, som måtte blive udviklet, er det oplagt at overveje udbudsformen innovationspartnerskab.

Her er der gode erfaringer at hente ikke mindst fra det ovenfor omtalte innovationspartnerskab om dehydrering, hvor Markedsmodningsfonden har offentliggjort udbudsmaterialet på sin hjemmeside til inspiration for andre kommuner.

Kort skitseret gennemføres et innovationspartnerskab i henhold til udbudslovens regler som et udbud med forhandling, dvs. der gennemføres en prækvalifikationsrunde og en forhandlingsrunde. Herefter evalueres de endelige tilbud på grundlag af de på forhånd offentliggjorte tildelingskriterier. Der kan indgås flere innovationspartnerskabskontrakter, dvs. at kommunen har mulighed for at iværksætte innovationssamarbejder med flere virksomheder og på den måde ”pushe” markedet indenfor det relevante område. Kommunen skal inden iværksættelsen af proceduren udarbejde en behovsopgørelse og beregne besparelsespotentialet, der udgør de maksimumomkostninger, som udviklingssamarbejdet må koste. Et andet kendetegn er, at kommunen har en købsoption ift. at indkøbe den udviklede løsning, når udviklingssamarbejdet er tilendebragt..

Det er selvsagt vigtigt at udarbejde en innovationspartnerskabskontrakt, der på en bæredygtig måde fordeler risici og rettigheder/forpligtelser mellem parterne. Udgangspunktet er oftest, at de private parter får rettighederne til at kommercialisere den udviklede løsning, mens kommunen får de nødvendige brugsrettigheder.

Det betyder, at innovationspartnerskabet som værktøj fremmer innovation på markedet og fremmer de deltagende virksomheders forretning og ved gennemførelsen af flere partnerskaber indenfor samme område vil risikoen for fremtidige monopolsituationer i et vist omfang kunne mindskes.

Hvornår er OPI en succes?
Det vil altid kræve et vist mod at gøre noget nyt og innovativt, og vi hører desværre stadig fra offentlige indkøbere, at det er sikrere at gennemføre et almindeligt udbud og købe de hyldevarer, man allerede kender end at forsøge noget nyt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at vi har brug for innovation, hvis vi skal bevare den velfærdsmodel vi har i dag, og det stiller krav til de offentlige myndigheder om at tænke visionært. De visionære kommuner, der tør satse på innovationssamarbejder, er med til at drive udviklingen i den for samfundet bedste retning.

Hertil kommer, at kommunerne har gode muligheder for selv at styre – og begrænse – udgifterne til innovationsforløbet. I dehydreringsprojektet er der f.eks. sat et loft over, hvor meget innovationsforløbet må koste, og de private leverandører betales udelukkende for dokumenterede udgifter og timeforbrug inden for dette max budget. Vores erfaring er desuden, at de private leverandører netop ikke tager sig fuldt betalt for innovationsforløbet, fordi de selv har en interesse i, at den nye løsning bliver en succes, så de efterfølgende kan kommercialisere løsningen og sælge på andre markeder. Jo bedre en ”business case” for de private parter, jo lavere vil prisen for innovationsforløbet typisk være. Hvis udfordringen er global, er der større sandsynlighed for et billigere innovationspartnerskab. Derfor er det tit en fordel, hvis flere kommuner slår sig sammen om at drive innovationen og dermed opnå større projekter til gavn for både den offentlige og private part og i sidste ende for velfærden.

Er offentliggjort i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19, af 8. nov 2018