Følg – eller forklar

Udbud af en opgave, hvor sociale klausuler er relevante og kan stilles lovligt, forpligter ordregiver til at anvende sociale klausuler – eller at forklare hvorfor de ikke anvendes. Det følger af “følg eller forklar”-princippet.

Sociale klausuler vurderes at være relevante ved udbud af bygge- og anlægskontrakter eller tjenesteydelseskontrakter (med driftselement) vedrørende opgaver, som skal udføres i Danmark, har en længde på mindst 6 måneder og en værdi på mindst 10 mio. kr. (/lønsum på 4 mio. kr.).

En lovlig social klausul er forbundet til kontraktens genstand og overholder de generelle EU-retslige principper om ligebehandling, ikke-diskrimination og proportionalitet. Hvis der stilles sociale klausuler skal det endvidere fremgå af udbudsbekendtgørelsen/-materialet.

Rammeaftaler er ikke omfattet af ”følg eller forklar”-princippet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning i brugen af sociale klausuler, som du finder nederst på siden.

Dato
Titel
Format