Offentlig-privat-samarbejde om rehabiliteringsforløb

Erfaringer fra innovationspartnerskaber i Struer og Frederiksberg

Af Michael Friis Larsen Seniorkonsulent Rambøll Management Consulting

Et øget fokus på rehabilitering
Kommunerne har de seneste år sat øget fo­kus på rehabilitering på ældreområdet. Fra 1. januar 2015 har kommunerne, forud for vurderingen af behovet for hjemmehjælp, været forpligtet til at tilbyde et tidsafgræn­set, korterevarende og målorienteret rehabi­literingsforløb til borgere, hvor det vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og nedsætte behovet for hjemmehjælp, jf. servicelovens § 83 a. Der er ikke frit valg på området, men flere kommuner samarbejder med private leverandører om disse forløb, hvilket denne artikel sætter fokus på.

Projekt i Struer og Frederiksberg – procesunderstøttet af Rambøll
Rambøll Management Consulting (Rambøll) afrapporterede i januar 2016 et projekt gennemført for Sundheds- og Ældreministeriet om innovationspartnerskaber i forbindelse med rehabilitering efter SL § 83 a. Der blev i den forbindelse udgivet en hovedrapport om innovationspartnerskaber om rehabilitering og et dertilhørende inspirationsmateriale til samarbejde med private leverandører om rehabiliteringsforløb på ældreområdet[1].

I samarbejde med Struer og Frederiksberg Kommuner samt to private firmaer (Privathjælpen og Diakonissestiftelsen) i 2015 gennemførte Rambøll et forløb, hvor kommunerne og de private firmaer etablerede innovationspartnerskaber om udvikling af modeller for inddragelse af private leverandører i rehabiliteringsindsatsen. På baggrund af projektet blev der opstillet samarbejdsmodeller, opfølgningsmodeller og betalingsmodeller for offentlig-privat-samarbejde på området. Modellerne skal illustrere, hvordan man kan udvikle og styrke samspillet i forhold til rehabiliteringsforløb med henblik på markedsmodning på området. Denne artikel fokuserer på erfaringerne med udvikling af samarbejdsmodeller og de perspektiver for øget samarbejde, der ses i lyset heraf.

Der bliver benyttet private leverandører – men der er et større potentiale
I forbindelse med projektet blev der gennemført en landsdækkende survey blandt kommuner (hvor 63 kommuner svarede). Surveyen viste blandt andet, at 63 % af kommunerne arbejder sammen med private leverandører i forbindelse med gennemførelse af § 83 a-forløb og at 37 % af kommunerne ikke arbejder sammen med private leverandører. Derudover svarer kommunerne, der benytter private leverandører, at de private leverandører i gennemsnit udfører omkring 15 % af rehabiliteringsforløbene. Endelig fremhæver hele 76 % af kommunerne, at de forventer at opleve en stigende inddragelse af private leverandører på sigt. Der er dermed et betydelig potentiale for offentlig-privat-samarbejde på området.

Inddragelse af private leverandører – erfaringer fra Struer og Frederiksberg
Ved inddragelse af private leverandører i rehabiliteringsforløb kan der bedre skabes helhed og sammenhæng i indsatsen, da den private leverandør kan tildeles rehabiliteringsforløbet i umiddelbar forlængelse af det frie leverandørvalg. Hvis en borger ønsker en bestemt privat leverandør til personlig pleje eller praktisk hjælp på sigt, kan de også vælge den samme leverandør til det indledende rehabiliteringsforløb. Således skabes der kontinuitet i indsatsen for de borgere der ikke er selvhjulpne efter rehabiliteringsforløbet, og der kommer kun én leverandør i borgerens hjem når et rehabiliteringsforløb efterfølges af en § 83-ydelse. Samtidig får den private leverandør et bedre afsæt for at arbejde med et rehabiliterende sigte i forbindelse med den efterfølgende § 83-ydelse.

Der er i den forbindelse en nogle centrale forudsætninger, som bør tages i betragtning, før kommunerne vælger at inddrage private leverandører:

  • De faglige kompetencer skal matche opgaven – faglige kompetencer har stor betydning for, hvordan de private leverandører kan inddrages i udførelsen af rehabiliteringsforløb. Nogle private leverandører har fx terapeuter, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere ansat, andre har udelukkende ansat social- og sundhedshjælpere og derudover er der også leverandører, som har ansat sygeplejersker.
  • Der skal være et godt grundlag for samarbejdet – Inddragelse af private leverandører i rehabiliteringsforløb kræver, at der etableres et tæt samarbejde mellem kommunen og de private leverandører, både i forhold til at skabe ensartethed i ydelsen og for løbende at kunne udvikle nye arbejdsgange.

Med afsæt i de ovenstående forudsætninger viste projektet, at private leverandører kan inddrages i udførelsen af § 83 a-forløb på forskellige måder. I Frederiksberg Kommune blev den private leverandør inddraget til at varetage hele rehabiliteringsforløbet, og i Struer Kommune inddragede de den private leverandører i dele af forløbet.

Hele rehabiliteringsforløbet
Det kan være en mulighed for kommunerne at overdrage hele rehabiliteringsforløb til private leverandører og eventuelt give borgerne et frit leverandørvalg på området. Her kan forløbet overdrages til den private leverandør, når borgeren er blevet visiteret til et § 83 a-forløb.

Denne løsning kræver, at den private leverandør har tilknyttet de fornødne kompetencer fx i form af en terapeut eller en sygeplejeske. Det betyder dermed også, at der være volumen nok i antallet af rehabiliteringsforløb til at det kan betale sig for den private leverandør, at have en terapeut eller en sygeplejeske ansat.

Frederiksberg Kommune havde i 2015 gennemført et udbud i stedet for at bruge godkendelsesordningen, hvorved de er gået fra 17 til tre leverandører (inklusive den kommunale). Kommunen havde dermed kun store leverandører, som har mulighed for at tilegne sig de nødvendige kompetencer til at arbejde rehabiliterende. Derudover blev det også nemmere for kommunen, at have et tæt samarbejde med leverandørerne omkring tilgangen til rehabilitering.

Dele af rehabiliteringsforløbet
De private leverandører kan også inddrages til at varetage dele af rehabiliteringsforløbene. Her kan det fx være en mulighed, at træningsdelen i ukomplicerede forløb varetages af den private leverandør.

Et sådant samarbejde vil kunne etableres ved, at kommunen har ansat det rehabiliteringsfaglige personale internt (terapeuter eller sygeplejesker), som opstarter og afslutter forløbet og står til rådighed for løbende sparring, mens de private leverandører varetager træningen.

I Struer har de fx ansat kommunale terapeuter, som står for opstarten og afslutningen af forløbet, mens den private leverandør står for størstedelen af træningen. Denne model kræver et tæt samarbejde mellem kommunen og de private leverandører, da det kræver løbende samarbejde mellem den private leverandør og de kommunale rehabiliteringsansvarlige.

Opbygning af samarbejdsmodel
For at de private leverandører kan blive inddraget succesfuldt i § 83 a-forløb, kræver det, at der udarbejdes en samarbejdsmodel mellem kommunen og de private leverandører. Dette er nødvendigt, fordi et samarbejde om § 83 a på en lang række områder er forskelligt fra et samarbejde om § 83. Dertil kommer en række generelle erfaringer, både fra dette projekt og fra andre eksempler på offentligt-privat samarbejde på velfærdsområderne, som giver anledning til at konstatere, at en samarbejdsmodel bør have fokus på følgende punkter (I kan læse en uddybning af punkterne i hovedrapporten):

  • Tydelig rolle- og ansvarsfordeling
  • Klare arbejdsgange
  • Klare kommunikationskanaler
  • Dokumentation og kommunikation via advis- og andre it-systemer
  • Forum for dialog og koordinering
  • Plan for konfliktløsning
  • Faglig udvikling og innovation
  • Brug af specialister
  • Sammenhængende forløb.

I lyset af erfaringerne fra projektet står det generelt meget klart, at det er vigtigt at komme godt i gang med offentlig-privat-samarbejde om rehabiliteringsforløb efter SL § 83 a, så man undgår myte­dannelse og får skabt et godt fundament for samarbejdet.

[1] Find publikationerne på www.sum.dk