Sociale klausuler i udbud – ny vejledning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Vejledningen giver en gennemgang af, hvad “følg-eller-forklar”-princippet indebærer og de retlige rammer for brugen af sociale klausuler i offentlige kontrakter.

Der er tale om en opdatering af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om ”Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud” fra 2013. Opdateringen sker som følge af udbudslovens ikrafttrædelse 1. januar 2016.

Vejledningen indeholder alene en opdatering af det retlige grundlag for anvendelse af sociale klausuler. Derimod indeholder vejledningen ingen ændringer til det materielle indhold af ”følg-eller-forklar”-princippet.

Målgruppen er primært offentlige indkøbere og udbudskonsulenter i statslige, regionale og kommunale myndigheder. Alle parter er omfattet af ”følg-eller-forklar”-princippet.

Ny vejledning – sociale klausuler i udbud