Underjordisk tunnelsystem mindsker risikoen for oversvømmelser i Odense

Et sindrigt tunnelsystem syv meter under Odense mindsker risikoen for, at miljøet forurenes, og for at borgerne får vand i kælderen i forbindelse med skybrud. Selve systemet er blevet udført i et tidligt partneringsamarbejde, hvor entreprenør, rådgiver og ordregiver samarbejder om at udarbejde og planlægge projektet, fra det starter.

Artiklen er publiceret den 6. november 2012.

Af og til sker det, at himlen revner og lukker mere vand ud, end kloakkerne kan nå at lede væk. Ofte er resultatet oversvømmede kældre og stuer inficeret med bakterieholdigt vand.

Den slags problemer er blevet væsentligt reduceret efter, at VandcenterSyd har skabt et underjordisk rør- og tunnelsystem på næsten otte kilometer. Systemet kan nemlig opmagasinere helt op til 10.000 m3 vand eller det, som svarer til vandet fra cirka 10.000 badekar. Systemet mindsker samtidig forurening af Odense Havn, Bolbrorenden og Stavids Å.

En spansk trappe blev starten
Projektet blev oprindelig udbudt, fordi Odense Kommune gerne ville omdanne Odense Havn til et attraktivt område for byens borgere. Kommunens planer inkluderede en spansk trappe, som skulle munde ud i havnebassinet lige der, hvor spildevandet fra de store regnskyl dengang løb ud i havnen.

“Kombinationen af et spildevandsafløb der, hvor man sidder og hygger sig – måske endda med tæerne i vandet – er ikke lige den bedste ide. Heller ikke selvom der kun løber vand ud, når det regner for alvor,” fortæller plan- og projektchef fra VandcenterSyd Gerda Hald

Da det stod klart for VandcenterSyd, at havneudløbet skulle flyttes, greb vandselskabet muligheden for at samle flere opgaver i samme projekt.

“Vi havde også store problemer med et gammelt overløbsbassin. Det kunne ikke længere klare de mange skybrud og oversvømmede jævnligt et beboelsesområde i det nordvestlige Odense. Derfor besluttede vi os for at udbyde både havneudløbet og det gamle overløbsbassin i et samlet udbud,” siger Gerda Hald.

Alle parter er med fra start
VandcenterSyd vidste på forhånd, at en del af projektet krævede en særlig teknik til tunnelarbejdet. Teknikken, der hedder no-dig, handler om, at man uden at grave oppefra skyder sig vej under jordens overflade – nærmest som en muldvarp.

“No-dig-teknikken var ikke særlig kendt i Danmark i forbindelse med den type projekter. For at få et projekt, der var muligt at udføre, ønskede vi at have entreprenøren med helt fra starten af projektet,” fortæller Gerda Hald.

VandcenterSyd udbød derfor projektet i tidlig partnering, som er en samarbejdsform, hvor både entreprenør, rådgiver og ordregiver samarbejder som partnere om stort set alle aspekter af projektet, helt fra den tidlige projektstart. Samarbejdsformen står i kontrast til den traditionelle entreprise, hvor kunden planlægger og definerer opgaven i samarbejde med en rådgiver og først derefter byder entreprisen ud.

Udbuddet resulterede i, at VandcenterSyd valgte Arkil som entreprenør og COWI som rådgiver.

En skov af udfordringer
Det viste sig at være en klog beslutning at inddrage alle projektets parter fra start.  Dels tog myndighedernes godkendelser en del længere tid end forventet, dels viste det sig, at langt flere parter end forventet havde interesser i projektet.

“Vi havde for eksempel forventet, at vi kunne fælde et bælte af træer i Åløkkeskoven og så lægge rørene i jorden oppefra. Men det viste sig, at Åløkkeskoven er fredet, og det fik Dansk Naturfredningsforening til at engagere sig i sagen. Det blev lidt af en showstopper,” fortæller projektleder i COWI, Vilmer Johannes Jensen.

Sagen trak ud i lidt over et halvt år. Løsningen blev, at holdet måtte tunnelere sig vej under skoven med no-dig-metoden, hvilket ikke var en del af den oprindelige plan.

Ifølge Vilmer Johannes Jensen gav partneringaftalen den fleksibilitet, som gjorde det muligt for holdet at tilpasse sig forsinkelsen uden, at projektet gik i stå, eller at parterne blev påført ekstra omkostninger. Hvis kontraktgrundlaget havde været en almindelig entreprisekontrakt, skulle entreprenøren have haft penge, mens projektet var sat på hold. Om dette siger projektchef Hans Jørgen Jensen fra Arkil, som udførte entreprisen:

“Præcis denne situation viser tydeligt, hvad styrken ved partnering er for alle parter.”

Helt inde i maskinrummet
Selvom partnering har været ret udskældt de sidste mange år, har samarbejdsformen fungeret rigtigt godt på projektet i Odense. Projektet blev gennemført til en pris, der var lavere end den, parterne i fællesskab havde regnet sig frem til i starten. De tre projektparter er alle enige om, at partnering fungerer godt, fordi samarbejdet både giver fælles mål og fælles incitamenter.

“Hvis vi lavede tunnelsystemet ordentligt fra starten til en pris, der var billigere end den, vi havde fastlagt sammen, så kunne vi dele restbeløbet. Så nytter det ikke noget at skændes, for det bliver vi alle sammen kun fattigere af,” siger Hans Jørgen Jensen.

Restbeløbet blev delt mellem VandcenterSyd, Arkil og COWI efter en fordelingsnøgle, som parterne havde aftalt på forhånd. Det betød en reel besparelse for projektet på 4,6 mio.kr.

Ifølge Hans Jørgen Jensen er projektet i Odense og et lignede projekt i Dalum med de samme tre parter de bedste år i hans arbejdsliv. Noget af det, som har givet samarbejdet den status, er ifølge Hans Jørgen Jensen den tillid og åbenhed, som gennemsyrede projektet hele vejen igennem. Han siger:

“Alt blev lagt åbent frem, uanset om det var lønninger, regnskaber eller fakturaer. Vi var helt inde i maskinrummet i hinandens virksomheder, og der var fuld tillid mellem os. Derudover var det også en stor fordel for os at være med i projekteringen, fordi det gav os mulighed for at sikre, at der blev sat den tid af til udførslen, som det rent faktisk kræver. Det giver alt andet lige en mere positiv tilgang til samarbejdet, når man ikke er bagud fra starten.”

Efterfølgende har VandcenterSyd udbudt to lignende projekter, hvor de har brugt det, de lærte i Odense-sagen, aktivt. Blandt andet forbereder de deres projekter i god tid og gør mere ud af at inddrage alle parter, der kan have interesse i sagen, tidligt i forløbet.


Anbefalinger

  • Vær ikke bange for at bruge partnering. Man får et bedre projekt og en bedre kvalitet. Partnering egner sig især til komplekse projekter, hvor det ikke er helt klart fra starten, hvad løsningen skal være. Derfor kan bygherren være med til at udvikle projektet i den rigtige retning.
  • Hvis muligt, så sørg for at lave et EU-udbud, som giver mulighed for at forhandle og føle dine kommende samarbejdspartnere på tænderne.
  • Bygherre skal være villig til at forstå, at det skal være en fornuftig forretning for alle parter. Ellers fungerer partneringkonceptet ikke.
  • Kommuniker både undervejs og på forkant af projektet. Kommuniker hyppigt til alle interessenter, og tænk dem ind allerede før I går i gang. De kan sagtens have gode input.
  • Vis tillid til hinanden. Uden den kan I ikke skabe et konstruktivt samarbejde, som får alle til at løfte i flok.

Effekter

Opgaven blev udbudt i et EU-udbud med prækvalifikation. Herefter gav de bydende parter tilbud på baggrund af et skitseprojekt, hvor de opgav priser på, hvad bestemte medarbejdere kostede i timen og på, hvad de forventede at skulle tjene. Det sikrede VandcenterSyd tilbud og priser, som var sammenlignelige. I den tidlige partneringproces var VandcenterSyd, Arkil og COWI med til at formulere kontrakten, aftalegrundlaget og selve projektet. Gruppen arbejdede som en samlet enhed og ikke som tre forskellige parter. Blev projektet billigere end den fastsatte pris, ville de tre parter dele besparelsen. På den måde fik alle parter interesse i at gennemføre billigst muligt.

Kvalitative effekter
Den øgede volumen i spildevandsanlægget giver færre overløb og oversvømmelser, fordi anlægget kan håndtere langt større mængder regnvand. Ud over fordelene for husejere betyder det også mindre forurening i Odense Havn, Bolbrorenden og Stavids Å.

Innovative effekter
For at skjule det nye udløb i Odense Havn fik sejlklubben en mole, som har gjort det muligt for klubben at modtage de store lystyachts, der tidligere var henvist til industrihavnen. Det giver øget indtjening i sejlklubben.

Rør- og tunnelsystemet kan holde sig selv rent, hvilket betyder, at ingen mennesker behøver at gøre rent, når der har været spildevand gennem systemet.

At etablere rør- og tunnelsystemer uden at grave op var ikke set før i Danmark i forbindelse med større afløbsprojekter.

Økonomiske effekter
Ved at researche grundigt og indhente tilbud fra udvalgte leverandører opnåede VandcenterSyd meget fordelagtige priser og rør af høj kvalitet, hvilket gjorde, at kapaciteten i anlægget kunne øges. Kapaciteten i anlægget blev så stor, at vandcenteret kunne droppe anden etape af projektet, som de ellers havde forventet at skulle udføre.