Er svenske indkøbere bedre end danske indkøbere?

”Svenske offentlige myndigheder er langt bedre end de danske myndigheder til at inddrage private leverandører i løsningen af de offentlige opgaver.” Den opfattelse har været udbredt i Danmark igennem de senere år. Men en ny analyse fra Udbudsrådet viser, at myndighederne i Danmark faktisk er længere fremme end i Sverige. På to områder kan danske myndigheder dog godt hente inspiration i Sverige.

Af Cecilia Lawson Vinje, fuldmægtig, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Artiklen er publiceret den 2. maj 2012.

Danske myndigheder har ofte skelet til Sverige for at få inspiration til nye initiativer inden for offentlig-privat samarbejde. Derfor besluttede Udbudsrådet at sammenligne rammerne for offentlig-privat samarbejde i Danmark og Sverige og undersøge, om danske myndigheder kunne lære af de svenske erfaringer. Den overraskende konklusion er, at Sverige ikke altid er et foregangsland.

Den private leverandørgrad i danske kommuner er knap 20 pct. i gennemsnit, mens den i svenske kommuner er 14 pct. Den private leverandørgrad er et mål for, hvor stor en andel af kommunernes samlede opgaver, der varetages af private leverandører. Der er særligt stor forskel i inddragelsen af private leverandører på de tekniske områder som fx vej- og parkområdet, hvor inddragelsen er mere end dobbelt så stor i Danmark. Kun på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet er der flere private leverandører i Sverige end i Danmark.

Samtidig arbejder flere danske indkøbere mere strategisk og koordineret med udbud end deres svenske kolleger. Eksempelvis tager langt flere danske end svenske indkøbere udgangspunkt i en nedskrevet udbudsstrategi. Danske indkøbere foretager også i højere grad løbende vurderinger af, om opgaverne er udbudsegnede. Endelig er langt flere danske kommuner organiseret i frivillige indkøbsfællesskaber, som gør det billigere at købe ind.

Hvor kan danske indkøbere hente inspiration fra Sverige?
På to punkter kan danske indkøbere hente inspiration fra Sverige. For det første er funktionsudbud langt mere udbredt. For det andet er Sverige længere fremme med E-udbud, hvor udbudsprocessen foregår digitalt.

Funktionsudbud stiller krav til slutresultatet af den leverede ydelse frem for de aktiviteter, der skal føre til resultatet. Både i Danmark og Sverige er funktionsudbud mest udbredt til opgaver med en teknisk karakter, og ikke i så høj grad til at udbyde opgaver med en direkte, borgernær karakter. Funktionsudbud kan skabe bedre og innovative løsninger af offentlige opgaver. Det er ét af de områder, Udbudsrådet arbejder for at styrke.

Udbudsrådet opfordrer også til en øget brug af e-udbud. E-udbud minimerer risikoen for fejl og forenkler udbudsprocessen. I Sverige er E-udbud et indsatsområde, som spiller sammen med den svenske regerings ønske om at digitalisere den offentlige forvaltning i højere grad.

Danske indkøbere oplever større barrierer
Udbudsrådets analyse viser også, at danske indkøbere generelt oplever større barrierer for brugen af udbud end deres svenske kolleger. De danske indkøbere oplever lovgivningen som den væsentligste barriere har bl.a. svært ved at anvende reglerne i udbudsdirektivet. Samtidig vurderer de danske indkøbere, at forhandlingsforbuddet gør dialog besværlig. 82 pct. af de adspurgte danske indkøbere vurderer, at lovgivningen udgør en barriere for offentlig-privat samarbejde.

Den eneste barriere, som er mere udbredt i Sverige end i Danmark, er af markedsmæssig karakter. Markedsmæssige barrierer kan opstå, hvis markedet ikke er velfungerende. 44 pct. af de svenske indkøbere vurderer, at der er for få leverandører på markedet. Blot 27 pct. af de danske indkøbere deler den opfattelse. I Sverige er der langt flere kommuner end i Danmark, og de varierer stærkt i størrelse og indbyggertal. Mange nordsvenske kommuner har få indbyggere, som spredt ud på et stort geografisk areal, og det lokale leverandørmarked er umodent. Det kan være med til at forklare, hvorfor der er større markedsmæssige barrierer i Sverige end i Danmark.

Mere vejledning at hente i Danmark
Et muligt bud på, hvorfor offentlig-privat samarbejde er mere udbredt i Danmark, er, at der er gennemført flere politiske initiativer på området. Tiltagene har både understøttet offentlige myndigheders beslutning om at skabe konkurrence om de offentlige opgaver og lettet den praktiske udførsel gennem vejledning.

I Sverige halter vejledningsindsatsen til indkøberne bagefter og har en generel og overordnet karakter. I Danmark er der mere hjælp at hente. Indkøberne kan få generel juridisk vejledning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og få mere praksisorienterede redskaber i Udbudsportalen og Udbudsrådet. I Sverige har vejledningsindsatsen et mere entydigt fokus på e-udbud og e-auktioner, mens vejledninger i Danmark hovedsageligt vedrører udvalgte sektorområder og funktionsudbud.

Alt i alt viser Udbudsrådets analyse, at danske myndigheder generelt er længere fremme end myndighederne i Sverige, når det gælder offentlig-privat samarbejde. Men danske indkøbere kan med fordel høste svenskernes positive erfaringer med E-udbud og funktionsudbud, og være med til at gøre konkurrencen om de offentlige opgaver endnu mere effektiv.