Konkurrenceudsættelse af personlig pleje

Øget borgertilfredshed, overblik over området og en mærkbar økonomisk besparelse er nogle af de fordele, Gribskov Kommune i en årrække har høstet fra udbud af hjemmeplejen. Nu begynder flere kommuner er gå samme vej.

Af Annemette Schultz Jørgensen, freelancejournalist. Den 22. juni 2012.

Da Græsted-Gilleleje Kommune i midten af 1990´erne, som den første i landet, lagde den personlige pleje i hjemmeplejen ud i offentligt udbud, var mange kommuner skeptiske. For hvordan kunne man som kommune sikre borgerne den rette omsorg og kvalitet i plejen ved at lægge et så personligt og ´blødt´ område ud på private hænder? I de 16 år der siden er gået, har kommunen (i dag Gribskov Kommune) stort set kun høstet positive erfaringer. Og nu er flere kommuner begyndt at gå samme vej. En af dem, er Holbæk Kommune. Her vedtog byrådet i efteråret 2011 at konkurrenceudsætte den personlige pleje i ét af kommunens tre hjemmeplejedistrikter.

Holbæk Kommune konkurrenceudsætter hjemmepleje.
”Vi har besluttet at gå ind i dette område, fordi vi gerne vil sikre os, at vi i Holbæk Kommune bruger ressourcerne bedst muligt. Ligesom alle andre kommuner befinder vi os i en økonomisk krise, og vil helst finde andre måder at klare os igennem på, end at skære i servicen. Ved at konkurrenceudsætte får vi beskrevet alle arbejdsgange og processer nøje, og finder derfor også ud af, hvor vi eventuelt kan effektivisere uden at beskære,” siger viceborgmester i Holbæk Kommune, Louise de Richelieu, som understreger, at det for kommunen er vigtigt, at der er tale om en konkurrenceudsættelse. Man vil nemlig også give kommunens egne leverandører mulighed for at byde på og vinde opgaven.

”Det afgørende for os er ikke for enhver pris at få en privat leverandør til at udføre opgaven, men at få den samme service og kvalitet i hjemmeplejen, til den bedst mulige pris. Derfor skal vores egne leverandører også have mulighed for at byde, og af den grund vælger vi en konkurrenceudsættelse og ikke en udlicitering,” forklarer hun og fortæller videre, at der blandt kommunens i alt tre hjemmeplejedistrikter i dag er to, der ligner hinanden meget, men som alligevel har forskellig timepris. Man har derfor valgt at konkurrenceudsætte det ene af de to, for på den måde at kunne sammenligne og få klarlagt, hvor effektiviseringsgevinsterne potentielt kan være.

”Udover at effektivisere, håber vi dog også, at en fordel bliver vidensudveksling og ny læring. Uanset om en privat eller kommunal leverandør vinder opgaven, ønsker vi derfor et konstruktivt og åbent samarbejde, hvor begge parter kan lære af hinanden. Så den del af konkurrenceudsættelsen glæder vi os også til,” siger Louise de Richelieu.

Gribskov – en erfaren frontløber
Græsted-Gilleleje Kommune (Gribskov Kommune i dag) var i 1996 den første i landet til at udlicitere hjemmeplejen. I første omgang sendte man kun rengøring og plejen på området i udbud. Men da beslutningen hurtigt skabte både klarhed over området og højere borgertilfredshed, besluttede byrådet i 2000 at sende hele hjemmeplejen, sygeplejen og kommunens plejecentre i offentlig licitation.

”Baggrunden var, at hjemmeplejen i kommunen dengang ikke fungerede optimalt. Borgerne fik ofte ikke de ydelser, de var visiterede til, der var mange aflysninger og det kostede penge. Samtidig manglede man overblik over arbejdsgangene og sammenhængen mellem ydelserne og økonomien. Derfor var der stor utilfredshed blandt både borgere og politikere, og af samme grund besluttede vi at afprøve en ny driftsform,” fortæller Birgit Roswall, der dengang var udvalgsformand for ældreområdet i Græsted-Gilleleje Kommune og i dag er byrådsmedlem i Gribskov Kommune(V).

Som den første del af udbudsprocessen, gik man i gang med systematisk at beskrive området, og det kastede hurtigt fordele af sig.

”For overhovedet at kunne udlicitere, måtte vi starte med at beskrive området grundigt. Vi udarbejdede standarder og lavede opfølgningsbeskrivelser og fik dermed det overblik over området, vi før havde manglet. Det gav en sammenhæng mellem de ydelser, der blev leveret og den pris, der blev betalt. Det skabte igen ensartethed i ydelserne, og gav os gennemskuelighed i hjemmeplejen, hvilket betød, at vi kort og godt fik styr på området,” fortæller hun og forklarer videre, at det igen affødte stigende tilfredshed blandt borgerne, fordi de nu fik den hjælp, de skulle have. Samtidig betød konkurrencen, at leverandørerne gjorde sig mere umage, hvilket fik kvaliteten til at gå op og de mange aflysninger til at gå ned, og det skabte igen en langt bedre økonomi. Alt i alt gav det dermed større overblik, mere tilfredse borgere og en sundere økonomi. Hvad angår de økonomiske gevinster, forklarer Roswall, at de især er kommet på baggrund af den budgetsikkerhed, der over tid er kommet med mange års stabilt udgiftsniveau. Men, at man derudover efter sidste udbudsrunde i 2005 opnåede en årlig gevinst på seks millioner kroner, som over årene vil akkumuleres, når afregningsniveauet ligger fast.

Siden er Græsted-Gilleleje sammen med Helsinge blevet til Gribskov Kommune, og står i dag overfor sin mulige fjerde generation af udbud på hjemmeplejeområdet og plejecentre. Hvor man i starten samarbejdede med færre private leverandører, leverer i dag i alt ni firmaer personlig pleje til kommunen, hvoraf en er kommunal. Selvom erfaringerne med udbuddene langt overvejende har været positive, har der løbende været brug for at justere samarbejdsmodellen. Især på udviklingsområdet.

Udviklingsområdet løbende justeret
”Vi har løbende eksperimenteret med, hvordan man finder det bedste samarbejde med leverandørerne om udviklingen af plejeområdet. De to første udbudsrunder viste nemlig, at det var svært at bede de private leverandører om at deltage udviklingsprojekter, hvis ikke de så potentialet i det. Derfor bliver de store leverandører i dag forpligtede til at indgå et særligt udviklingspartnerskab med os, når de underskriver kontrakten, ” fortæller Mette Bierbaum, der er sundhedschef i Gribskov Kommune.

Udviklingspartnerskabet er formaliseret i en fælles styregruppe og samarbejdet faciliteret af en ekstern konsulent. Derudover indebærer partnerskabet, at leverandørerne er forpligtede til sammen med kommunen at samfinansiere de udviklingsprojekter, som partnerne er fælles om at vedtage og igangsætte.

”Det formaliserede udviklingspartnerskab har vist sig at være en stor styrke. Udvikling af dette område, er jo utrolig afgørende. Der sker mange nye ting på plejeområdet, ikke mindst inden for velfærdsteknologien. I dag bliver vi med leverandører enige om, hvilke projekter vi skal igangsætte, ofte også med afsæt i de styrker og kompetencer de forskellige leverandører har. På den måde ruller vi forskellige projekter ud og høster mange erfaringer,” forklarer Mette Bierbaum og fortæller, at man eksempelvis har afprøvet robotstøvsugere i et område og for nylig er gået i gang med et projekt med skærmtræning i et andet. Og tidligere, før man i Gribskov Kommune selv havde stor erfaring med demens, var netop det et område, som en af leverandørerne havde stærke kompetencer indenfor. Af samme grund oplever hun, at udviklingspartnerskabet, udover at sikre kontinuerlig udvikling på plejeområdet, også en blevet en god måde at sikre erfarings- og vidensudveksling mellem leverandørerne og kommunen på.

Gode råd
Skal Mette Bierbaum give gode råd videre til andre kommuner, der står på tærsklen til at udbyde hjemmeplejeområdet, er det at sikre deltagelse i netop udviklingsområdet, derfor et af dem. Et andet er, at man som kommune, når man starter, bør gøre meget ud at et velbeskrevet udbud, så forventningerne til opgaveløsningen på forhånd er klar for alle. Endelig understreger Bierbaum også vigtigheden af, at man har den politiske opbakning fra starten, når man konkurrenceudsætter et nyt område som dette.

”Når man afprøver nye driftsformer, er det utrolig centralt, at det er et politisk valg. Det er det, der er med til at give et ejerskab i hele organisationen og sikre, at det ikke forbliver et administrativt projekt,” siger hun.

Det er Birgit Roswall enig i, og mener derudover også, at man fra starten gør klogt i at få kommunikeret hensigten med udbuddet ordentligt ud til alle berørte medarbejdere.

”Vi oplevede stor modstand fra de ansatte til at starte med, da mange medarbejdere frygtede at skulle arbejde for en privat leverandør. De var bange for at miste deres sikkerhed i ansættelsen, og så lurede der nok også en fordom om, at fagligheden og kvaliteten ville betyde mindre end profiten i et privat firma. Derfor er det afgørende, at man fra starten får afmystificeret, hvad det vil sige at arbejde i en privat virksomhed,” siger Birgit Roswall, der som sidste råd nævner vigtigheden af klare sanktionssystemer i udbudskontrakterne.

”Man skal fra starten lave veldefinerede regler om, hvilke muligheder kommunen har, hvis aftalerne brydes og tingene ikke virker. Det skal være tydeligt og kendt for alle,” slutter hun.