Konkurrenceudsættelse af misbrugsområdet

I Sverige er 46 kommuner gået sammen om at konkurrenceudsætte opgavevaretagelsen på misbrugsområdet. ”Nu ved vi præcis, hvad vi får for pengene,” siger projektleder Britt-Inger Lind fra Lund Kommune. Danske kommuner kan med fordel lade sig inspirere.

Af Ulrik Jørgensen, Manager, Deloitte Consulting. Artiklen er publiceret i januar 2013.

At hjælpe en borger ud af et misbrug er en kompleks opgave, der kræver specialiserede indsatser af både social og sundhedsmæssig karakter. Siden 2007 har disse indsatser været forankret i kommunerne, der i dag har ansvaret for behandling af alkoholmisbrug samt lægelig og social behandling af stofmisbrug. Mens mange kommuner har kæmpet med at opbygge tilstrækkelige faglige og styringsmæssige kompetencer på området, er mange også begyndt at kigge fremad. Hvor er misbrugsbehandlingen på vej hen? Hvilke behandlingsformer virker? Er kvaliteten god nok? Og får vi nok for pengene?

For at svare på disse spørgsmål kan man med fordel se over sundet til vores svenske naboer, hvor hele 46 kommuner fra henholdsvis Skåne, Halland og Kronoberg er gået sammen om at konkurrenceudsætte det specialiserede socialområde i samarbejde med Kommunförbundet Skåne. Det har givet langt større gennemslagskraft, øget transparens og en bedre kontrol over pris versus effekt.

En græsrodsbevægelse
”Man kan næsten sige, det startede af sig selv,” fortæller Bertil Almstrand, projektleder fra Helsingborg Kommune. ”Der var ingen store strategier eller forkromede tanker – kun en langsom erkendelse af, at samarbejde var den eneste vej frem mod at højne kvaliteten.”

Samarbejdet startede for alvor i 2002. Forinden stod hver kommune for egne udbud. Det betød dårlig kontrol over kvalitet og indhold samt en dårlig fornemmelse af, hvad man fik for pengene. ”Frustrationerne over den manglende kontrol var ikke bare afgrænset til en enkelt kommune,” fortæller Bertil Almstrand. ”Alle syntes at opleve en mangel på systematisering, så alle så derfor også instinktivt muligheden for at gå sammen om denne komplekse opgave.”

Efter adskillige samtaler og følehorn ude tog to kommuner styringen, Lund og Helsingborg. Der blev arrangeret møder og seminarer med de interesserede kommuner. Stort set alle kommuner bakkede op om initiativet. Der blev givet håndslag på samarbejde, og en driftsorganisation blev sat op.

I dag bliver udbud på eksempelvis misbrugsområdet drevet af det såkaldte uphannlingskontor, udbudskontor på dansk. Uphannlingskontoret står for forberedelse, kravspecificering og evaluering af tilbuddene. Derudover driver Kommunförbundet Skåne en database, der indeholder alle informationer om leverandører og aftalevilkår. Samarbejdet om rammeaftalerne finansieres ved, at alle kommuner betaler en sum penge baseret på en procentsats af antallet af placeringer per år. Konkurrenceudsættelserne resulterer i en række rammeaftaler, hvorpå cirka 80 procent af leverandørerne er private aktører, mens de resterende 20 procent er kommunale selskaber.

Effektivitet og systematisering
Britt-Inger Lind, projektleder fra Lund Kommune, er ikke i tvivl om samarbejdets effekt: ”Med samarbejdet på udbudsområdet har vi nu en reel mulighed for at håndtere de store udbud på det specialiserede område. Skulle vi hver især følge udbudslovgivningen, skulle hver enkelt kommune udarbejde disse udbud. Det ville kræve store ressourcer i form af specialiserede medarbejdere og faste sekretariater, som vi ganske enkelt ikke har. Virkeligheden ville da være, at kommunerne blot ville samarbejde med de leverandører, de plejer at samarbejde med.”

Et tværkommunalt samarbejde om udbud giver ifølge Britt-Inger Lind mulighed for en omfattende effektivitetsforbedring: ”I dag kan vi samle kræfterne og koncentrere indsatsen. Vi kan samordne vores krav, evaluere godt og dårligt og holde styr på processen fra start til slut. Det betyder, at vi ved, hvad vi køber – og hvad vi får ud af det. Vi kan hurtigt følge op på resultaterne, og vi har gennemslagskraften til at sætte ind, hvis kvaliteten halter.”

Bertil Almstrand supplerer: ”Det tværkommunale samarbejde medfører en enorm ressourcebesparelse for både kommunerne og for leverandørerne. Ved at gå sammen har vi en helt anden mulighed for at købe den rette kvalitet til den rette pris. Derudover er processen systematiseret i alle led. Kvalitetssikring er ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi rent faktisk gør.”

Begge fremhæver desuden økonomisk kontrol og budgetsikkerhed som en afgørende gevinst: ”Med robuste og konkurrencedygtige rammeaftaler har vi kontrol over udgifterne,” fortæller Britt-Inger Lind. ”Leverandører kan ikke indgå lokale aftaler. Prisreguleringen sker på baggrund af indeksregulering og sker en gang om året gennem en helt fast proces. Kun i særlige tilfælde og ved helt uforudsete omstændigheder vil vi sætte os ned og genforhandle en kontrakt.”

En udvikling, der kan mærkes

Både Bertil Almstrand og Britt-Inger Lind ser tilbage på et forløb, der er kendetegnet ved viljen til at tænke nyt: ”Vi synes, at mange af de svenske kommuner er fremsynede og visionære,” fortæller Bertil Almstrand. ”Uden engagerede mennesker i kommunerne, som kan og vil tænke nyt, ville vi aldrig være kommet så langt, som vi er.”

Også på leverandørsiden ser Britt-Inger Lind en tydelig udvikling: ”Det er ikke kun kommunerne, der oplever en professionalisering af behandlingen; vi ser også, at leverandørerne modnes. De kommer ganske enkelt op på et højere kvalitetsniveau, både organisatorisk og behandlingsfagligt, blandt andet gennem bedre kvalitetssystemer, øget opfølgning og det simple faktum, at også de er tvunget til at gennemlyse sig selv og gøre hele deres struktur så transparent som muligt.”

Danske erfaringer
I Danmark er flere offentlige instanser begyndt at se samme vej. Direktoratet for Kriminalforsorgen har annonceret adskillige kontrakter på misbrugsbehandlingsområdet i fængsler og arresthuset. Det har resulteret i større overblik over ydelserne, en bedre dialog med leverandørerne samt en mærkbar nedjustering i priserne, med andre ord mere kvalitet for pengene, fortæller Tove Brøchner, souschef i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I hovedstadsområdet har 10 kommuner indledt et samarbejde med det formål at afsøge markedet for private aktører. Det drejer sig om Tårnby, Rødovre, Hvidovre, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj og Dragør kommuner. De spørgsmål, de stiller, er de velkendte af slagsen: Hvad virker? Hvad betaler sig? Hvilke muligheder er der på det private marked?

Svarene vil uden tvivl vise sig, når flere og flere kommuner ser fordel i at samarbejde frem for at stå alene.

Der er udarbejdet en vejledning ” Behandlingstilbud til misbrugere” læs vejledningen i linket til højre.