Forebyggelse på sundhedsområdet

Erfaringerne med konkurrenceudsættelse af forebyggelsesområdet er få, men gode. ”Målstyringen i det private kan vi lære noget af,” siger Kresten Ulrik Nielsen, HR-leder i Randers Kommune.

Af Ulrik Jørgensen, Manager, Deloitte Consulting. Artiklen er publiceret i november 2012.

Med kommunalreformen og den reviderede sundhedslov har kommunerne fået en række nye opgaver på sundhedsområdet. Det drejer sig om ansvaret for den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse samt ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der ikke foregår i tilknytning til behandlingen i sygehusvæsnet og i praksissektoren.

De aktuelle forebyggelsesindsatser i kommunerne spænder vidt. De dækker eksempelvis politikker for forskellige indsatsområder, undervisnings- og informationsaktiviteter, individuel rådgivning og vejledning af borgere, konkrete forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser samt kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere.

Sidstnævnte har været en stor investering i Odder Kommune, hvor mere end 200 medarbejdere fra forskellige faggrupper har været på skolebænken for at samles om den rehabiliterende og forebyggende indsats for borgerne: ”Hvor vi tidligere så en borger med nedsat funktionsniveau og tænkte ’vi kommer og hjælper dig,’ tænker vi i dag ’hvordan kan vi hjælpe dig til at hjælpe dig selv,’” fortæller Malene Herbsleb, sundhedskoordinator i Odder Kommune. ”Det har virkelig været et paradigmeskift, og det har krævet, at alle involverede faggrupper var klædt ordentligt på til opgaven.”

Uddannelsen er leveret af en privat leverandør efter en udbudsrunde, fortæller Malene Herbsleb: ”Det har været en stor succes at få en privat leverandør ind i projektet, ikke mindst fordi det tvang os til at være knivskarpe i vores kravspecifikation. Hvad skulle vi igennem, og hvad ville vi have ud af det? Det er væsentlige spørgsmål at besvare i betragtning af, at vi kastede os ud i den største uddannelsesmæssige satsning på ældreområdet i kommunen inden for de sidste 10 år.”

Malene Herbsleb fortæller desuden, at leverandøren kom med relevant viden og erfaring: ”De private aktører medbragte masser af erfaring fra andre kommuner, som havde været igennem samme proces som os. Det satte turbo på læringen, og vi får værdi for pengene. Vi ser dem som vigtige og ligeværdige samarbejdspartnere.”

Åbenhed om processen
Også i Randers har kommunen samarbejdet med en privat leverandør om nedbringelse af sygefravær blandt kommunens medarbejdere. ”Det var en positiv oplevelse at arbejde sammen med leverandøren, som er vant til at arbejde efter mål og profit,” siger personalechef i Randers Kommune, Kresten Ulrik Nielsen. ”Den kontrakt, vi indgik, var en præstationskontrakt, som indeholdt en bod, hvis målene ikke blev nået. Det gjorde, at indsatsen blev meget fokuseret.”

Kresten Ulrik Nielsen fortæller, at den private leverandør var god til at skabe dialog med medarbejderne: ”De kommunikerede meget og var meget åbne om deres processer. Hvad sker der, når du kommer? Hvad skal du have med? Hvad er det for et forløb, du typisk går igennem? Som tredjepart kunne de ofte komme tættere ind på livet af de medarbejdere, som har ondt i livet på grund af eksempelvis psykiske problemer eller knas på hjemmefronten. Den dialog kan være svær at håndtere som leder, for der er grænser for, hvad vi kan sige.”

Lokal forankring
Netop dialogen med borgerne om livsstil og livsindhold kan være lettere at håndtere for en privat leverandør. Det gælder eksempelvis også rygestopkurser, der mange steder varetages af apoteker frem for af kommunerne selv.

”Jeg tror ikke, vi kunne få fat i rygerne selv,” siger Anne Grethe Pagh, projektkoordinator i Slagelse Kommune. ”Fordelen ved apotekerne er, at de ligger i lokalområdet, hvilket gør det lettere for borgerne at bestille en individuel samtale. Derfor er apotekerne også rigtig gode til at samle rygerne op. Jeg tror, det er langt lettere at tage det første skridt, når tilbuddet findes lokalt, og man kender stedet i forvejen.”

I Slagelse er det ikke kun på rygestopområdet, at private aktører spiller ind. Også på genoptræningsområdet indgår kommunen i et omfattende samarbejde med en bred skare af aktører, fortæller konsulent i kommunen, Bente Nørgaard. ”Vi genoptræner cirka 2.300 borgere om året og vil naturligvis gerne udsluse dem til et aktivt motionstilbud, så de ikke kommer tilbage i et genoptræningsforløb. Derfor samarbejder vi med både idrætsforeninger, aktivitetscentre, plejecentre, beboerforeninger, Ældre Sagen, frivillige og private motionscentre.”

Bente Nørgaard fortæller, at de private motionscentre især kan gøre sig gældende for de svage borgere på grund af deres velegnede faciliteter: ”Gymnastikforeningerne kan ikke altid rumme de svageste borgere, som eksempelvis kommer med rollator. Det har derfor været en stor succes at oprette specialhold i udvalgte idrætsforeninger, ligesom det har været en succes at udsluse borgerne til private motionscentre, hvor træning med frivillige instruktører har sikre tilbud til en god pris. Idrætsforeningerne og motionscentrene er glade for holdene, de frivillige er glade for faciliteterne, og borgerne får nogle gode og trygge rammer til deres genoptræningsforløb.”

Lokalpressen skal med
Bente Nørgaard er selv gået forrest i arbejdet med at skabe de mange nye træningstilbud til genoptrænede borgere. Hele vejen har hun haft god støtte fra lokalpressen: ”Pressen har været en uvurderlig samarbejdspartner gennem hele forløbet – et aspekt, som jeg tror, at mange glemmer. Både aviser og tv vil gerne fortælle vores historier. I dag står de faktisk i kø for at komme til at fortælle ”den gode historie”.”

At bruge lokalpressen som talerør er ikke bare et middel til at nå borgerne. Også foreninger og frivillige får lyst til at lege med: ”Alle bliver inspireret af de gode historier om borgere, der får hjælp, og lokalsamfund, der mobiliseres. Det var eksempelvis de private motionscentre, der ringede til os – ikke omvendt. Med omtale i pressen er det ikke længere kun os på genoptræningscentrene, der selv skal få de gode ideer.”

Og så handler det til syvende og sidst om at have øjne og ører åbne, så man spotter mulighederne, fortæller Bente Nørgaard: ”Vi udarbejder selvfølgelig strategier, men vi kan ikke planlægge alt. Derfor skal vi heller ikke glemme at have øjne og ører åbne. Alle vores ansatte fysioterapeuter og ergoterapeuter kommer ofte og gør opmærksom på behov for et træningstilbud i et bestemt område. Ja, så kigger vi sammen på mulighederne. Flere af vores tilbud er blevet til af tilfældigheder. Skal vi foretage effektiv forebyggelse, er vi nødt til at mobilisere alle gode kræfter i lokalsamfundet, men vi skal nok gå forrest og trække læsset i første omgang.”