En detaljeret projektplan er et must

Varde og Rebild kommuner har valgt forskellige løsninger hvad angår varetagelse af genoptræningen efter sundhedslovens § 140. Varde gennemfører et offentligt udbud, mens Rebild arbejder med godkendelsesordninger og frit valg for borgerne. Begge kommuner har dermed valgt at tage udgangspunkt i gode erfaringer og kendte procedurer. Og begge er meget tilfredse med deres valg af fremgangsmåde.

Af Niels Helberg, kommunikationskonsulent, COWI. Artiklen er publiceret den 18. november 2011.

“Vi har været igennem en meget tilfredsstillende proces. Det skyldes, at vi har prøvet et udbud af genoptræningsydelser tidligere, og ikke mindst at vi planlagte hele udbudsprocessen omhyggeligt, inden vi gik i gang”. Det siger Margrete Riddersholm fra Social og Sundhed i Varde Kommune.
Rebild Kommune tog udgangspunkt i de procedurer, man kendte godt i forvejen.”Vi valgte ikke at sende ydelserne i udbud, men at bruge erfaringerne fra en godkendelsesmodel og BUM-princippet, som vi er fortrolig med fra andre aktiviteter på pleje- og omsorgsområdet.” Det siger centerchef Jesper Dahlgaard i Rebild Kommune.

Kom godt fra start
Margrete Riddersholm i Varde lægger afgørende vægt på de indledende faser i udbudsprocessen. Jo bedre tingene er lagt til rette fra start, des mere uproblematisk forløber processen. Derfor er det efter hendes mening et must at udarbejde en samlet plan for hele udbudsprocessen, inden man går i gang. “Vores projektplan i Varde Kommune har betydet, at alle har været enige om forløbet, og at de rigtige faglige ressourcer har været til stede på de rigtige tidspunkter”, siger hun. “Og husk så endelig, at pro-jektplanen skal godkendes på direktørniveau. Det sikrer opbakning, hvis der opstår problemer i proces-forløbet”.
Varde har tidligere brugt ekstern konsulentbistand i udbudsprocessen, men det blev valgt fra i seneste udbudsrunde. “Takket være den detaljerede projektplan, har vi hele vejen igennem haft overblik over arbejdsopgaverne. Og vi har følt, at vi brugte tiden bedst ved selv at være med hele vejen igennem frem for at skulle bistå en konsulent, som af gode grunde ikke kender kommunen og arbejdsopgaverne indefra” siger hun.
I Rebild var der fra starten ikke megen tvivl om, at man skulle gå efter godkendelsesmodellen i stedet for et offentligt udbud. “Vi lægger stor vægt på borgernes frie valg. Det giver den enkelte borger mulighed for at vælge en behandler, som man kender, og som man er fortrolig med. Med flere tilbud på hylden kan man skifte fra én leverandør til en anden”. Det siger centerchef Jesper Dahlgaard, som ikke er i tvivl om, at især små kommuner, som er fortrolige med godkendelsesmodellen, kan spare mange ressourcer ved at vælge den og undgå den tungere udbudsproces.

Hvad sker der med priserne?
Baggrunden for det nye udbud i Varde var dels, at de nuværende priser skulle afprøves og dels, at kommunen benytter lejligheden til at udarbejde nye og mere præcise kvalitetsstandarder, baseret på tidligere erfaringer, herunder synspunkter fra nuværende leverandører.  Prisen vægtes som et delkri-terium med 65 pct. mod 40 pct. i det tidligere udbud.
I den gældende kontrakt varetages genoptræningen af en privat leverandør, når det gælder de enkelte genoptræningsforløb, mens de mere komplekse forløb, dvs. hjerneblødning, demens, diabetes mv. va-retages af kommunen selv. Kommunen deltager i den nye udbudsrunde med et kontrolbud, men det er endnu uafklaret, hvem der får opgaverne og til hvilke priser.
I Rebilds valg af godkendelsesmodellen er prisen ikke konkurrenceudsat. Kommunen har selv fastsat den timepris for ydelserne, som de godkendte leverandører får for deres ydelser. “Vi har beregnet en pris ud fra, hvad den kommunale leverandør skal bruge på opgaven. Efter min bedste fornemmelse ligger vi fornuftigt i forhold til andre steder”, siger Jesper Dahlgaard. “Priserne fastsættes en gang årligt, og hvis det viser sig, at den kommunale leverandør ligger højere, sker der en efterregulering for de private leverandører”.

Højere kvalitet – mindre administration
I begge kommuner lægges der vægt på, at administrationen reduceres mest muligt. Margrete Ridders-holm fortæller, at der er brugt megen tid på at opstille en ny kvalitetsstandard. “Vores nye kvalitets-standard afskiller sig meget fra den forrige. Vi har strammet meget op i udbudsmaterialet, og vi har lavet en meget præcis beskrivelse af den monitorering, vi vil gennemføre. Vi har brugt mange ressourcer på at få et overblik over it-data fra den nuværende kontraktperiode, og det vil vi gerne undgå i fremtiden,” siger hun.
Jesper Dahlgaard i Rebild fremhæver at “Der er ingen grund til som en mindre kommune at kaste sig ud i arbejdsopgaver, som man ikke har prøvet før, og som er svære at overskue, når vi kun har gode erfaringer med at bruge de værktøjer, vi er fortrolige med”, siger han.

Et godt forløb
Margrete Riddersholm var skeptisk i starten over ressourceforbruget ved at lave et offentligt udbud, men hun har ændret holdning efter at have været igennem forløbet. “Vi har fået rigtig meget ud af det”, siger hun, “ikke kun i forhold til at finde de rigtige leverandører, men også fordi vi har været igennem en meget lærerig og nødvendig evaluering af den måde, vi hidtil har kørt tingene på. Det har givet os en uvurderlig viden”, slutter hun.