Direktiver, love & regler

EU's udbudsdirektiver fastsætter procedurerne for EU-udbud. Direktiverne består af det klassiske udbudsdirektiv, forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet om koncessionskontrakter.

Det førstnævnte direktiv er implementeret via udbudsloven, som også fastsætter reglerne for udbud af varer og tjenesteydelser under EU’s tærskler. Tilbudsloven gælder for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi. Til udbudsreglerne hører også statens udbudscirkulære og klagenævnsloven.

Udbudsloven
Udbudsloven implementerer dels det klassiske udbudsdirektiv (2014/24/EU) i Danmark og omfatter således de procedurer, der skal følges ved indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver over EU’s tærskler. Loven omfatter endvidere procedureregler for indkøb af varer og tjenesteydelser under EU’s tærskelværdi. Endelig indeholder loven andre relaterede bestemmelser, f.eks. vedrørende tilbudsgivers gæld til det offentlige og håndhævelse af udbudsreglerne.

Udbudsloven gælder for alle offentlige myndigheder og for offentligretlige organer. Loven fastlægger procedurer for en række offentlige indkøb. Procedurereglerne vedrører bl.a. udvælgelse af leverandører, tilbudsvurdering og kontraktdeling.

Forsyningsvirksomhedsdirektivet
Forsyningsvirksomhedsdirektivet [2014/25/EU] gælder for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver over tærskelværdien for EU-udbud på forsyningsområderne (dvs. energi, vand, transportforsyning mv.).

Forsyningsvirksomhedsdirektivet omfatter alle virksomheder, der udøver forsyningsvirksomhed. Både offentlige og private forsyningsvirksomheder kan således være omfattet af direktivet. Når myndigheder udøver forsyningstjenester, skifter de fra at være omfattet af det klassiske udbudsdirektiv til at være omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Direktivet om koncessionskontrakter
Direktivet om koncessionskontraker gælder for alle offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Loven indeholder regler for udvælgelse og tildeling ved indgåelse af koncessionskontrakter.Tilbudsloven
Tilbudsloven regulerer offentlige indkøb på bygge- og anlægsområdet, hvor kontraktværdien er under EU’s tærskelværdi. Offentlige myndigheder har pligt til at afholde licitation forud for indgåelse af kontrakter vedrørende bygge- og anlægsopgaver på en samlet værdi over 3 mio. kr. Opgaver i spændet fra 300.000 – 3 mio. kr. kan indgås på baggrund af underhåndsbud, som er en mindre formel udbudsform. Der kan i udgangspunktet kun indhentes tre underhåndsbud. Et fjerde underhåndsbud er dog tilladt, såfremt dette indhentes uden for lokalområdet.
  • Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en vejledning til udbud af bygge- og anlægsopgaver. Klik her. 

OBS! Tilbudsloven er ikke opdateret endnu, så linket til Tilbudsloven og vejledningerne er med forbehold for de ændringer, der er beskrevet i Udbudslovens §198. Det følger bl.a. af § 198, at tilbudslovens afsnit II ophæves. Afsnit II har reguleret køb af varer og tjenesteydelser under tærskelværdierne, og tilbudslovens afsnit II afløses således af udbudslovens afsnit 4 og 5.

Statens udbudscirkulære
Statens udbudscirkulære fastsætter bl.a., at opgaver, som vil kunne udføres af eksterne leverandører, med passende mellemrum skal sendes i udbud. Det betyder, at statsinstitutioner skal gennemgå deres opgaveportefølje for at identificere de opgaver, der er udbudsegnede. Desuden skal staten via regelmæssige udbudsrunder undersøge, om de eksterne leverandører er bedst og billigst.

Lov om Klagenævn for Udbud
Loven om Klagenævn for Udbud – Klagenævnsloven – indeholder bestemmelser om Klagenævnet for Udbuds kompetencer og konsekvenser af ikke at overholde udbudsreglerne.